Fra Hotel Løven til Jernbanehotellet og Regina

0

I 1936 kunne man i ”Jul i Roskilde” læse et farverigt og velskrevet indlæg af K. Schiebeck, med titlen ”Fra ”Løgten” til Jernbanehotellet”. Her fortæller Schierbeck om værtshuset Løgten, der lå på hjørnet af Hersegade og den nuværende Jernbanegade. Han fortæller om værten på det berygtede værtshus, der vejrer profit, da planerne om en jernbane kom frem. Værten, Niels Lorentzen, river ifølge Schierbeck det berygtede værtshus ned og har, da jernbanen åbner, bygget et ”respektabelt gæstgiveri”.  Schierbeck gør Lorentzen til en beregnende værtshusholder, der i 1857 sælger Løven til bryggeren Chr. Christensen og trækker sig tilbage som en velhavende mand. Jeg har efterhånden brugt en del timer på at kunne bekræfte denne historie.  Første del af Schierbecks historie er direkte forkert, og han lader Hotel Løven blive opført nogle år for tidligt.

Niels Lorentzen var en
respektabel vognmand

Det er helt korrekt, at der på hjørnet af Hersegade og det nuværende Jernbanegade lå et værtshus der blev kaldt Løgten. Det nævnes i 1761 hvor det blev forsikret. Der er ikke sket noget nævneværdigt med bygningerne i 1771, men de tilhører nu en vognmand. I alle arkivalier siden har indehaveren været vognmand. Vognmandsgårdens grund gik helt fra Hersegade og op til Hestemarkedet det senere Hestetorv. Den 21, april 1853 tinglyses et skøde, hvoraf det fremgår, at Niels Lorentzen har solgt den del af grunden, der stødte op til Hestetorvet. Det er ølbryggeren Christen Christensen, der er køberen, og året efter er Hotel Løven opført.

 

Billede brugt i ”Jul i Roskilde” årgang 1936.

 

Schierbeck er måske
ikke ”helt ved siden af”

I dag kan man nemt på nettet finde oplysninger, der viser, at Schierbeck tager fejl med hensyn til hvem der byggede Løven og hvornår. Det er dog ikke rimeligt at afvise hans malende skildring af livet på det vænge som Lorentzen vælger at sælge fra. Det virker meget sandsynligt, at der især omkring hestemarkederne har været et meget folkeligt liv, der har indbefattet billig brændevin. Det kan heller ikke, bare via folketællinger og skøder afvises, at Lorentzen kan have tjent en skilling på det. Schierbeck er klart på meget mere sikker grund, når han nærmer sig sin samtid. Af gode grunde slutter hans beretning i 1936, hvor Jernbanehotellet beskrives som et af provinsens ”bedst anskrevne hoteller”.

Regina og
hotellets skæbne

På Schierbecks tid havde hotellet en stor sal med scene – ”Rosenhaven”. Det er denne sal, der i 1948 indrettes til biografen, der får navnet Regina.  Det var den tidligere skuespiller og teaterdirektør Aage Brynje, der den 31. januar 1949 kunne slå dørene op til byens nyeste biograf og vise filmen ”På et hængende hår”.  De fleste ældre, der kan huske biografen, husker den nok for at de forreste rækker var unummererede og i folkemunde kaldtes ”cowboyrækkerne”.  I udviklingens navn, køber Roskilde kommune hotellet i 1961 med det erklærede formål at rive det ned ved udgangen af lejemålet i 1964. Jeg er ikke gammel nok til at have set filmen ”På et hængende hår”, men jeg kan da huske, at jeg sneg mig ind og så filmen ”Villa Vennely”- en af de første film hvor man kunne se bare bryster. Da dødsdommen over biografen, og hele bygningen var afsagt nogle år før, er det forståeligt, at bygningen ser forsømt og nedslidt ned på det gamle foto. Hotel Prindsen ville nu også se nedslidt ud, hvis det ikke var renoveret og vedligeholdt. Det gamle hotel er savnet af mange.

Deltag i debatten
Del.