Er der behov for en ’Dronningerække’?

0

Sjovt nok er flere af vejene i kvarteret omkring Kongebakken opkaldt efter dronninger. Det er ikke mange dronninger, vi har lært om i skolen. En undtagelse er Dronning Margrethe, som da også har lagt navn til en vej syd for kvarteret. Lidt anderledes forholder det sig med navnene i det kvarter, der kaldes Dronningekvarteret. Margrethe havde ingen særlig tilknytning til byen, og den vej fik da også meget tidligt navnet uden nogen speciel begrundelse. For vejene i Dronningekvarteret findes der begrundelser fra 1946. Vejene blev dog først anlagt nogle år senere. I det kvarter bor der mange, der ikke har nogen idé om, hvilken dronning deres vej er opkaldt efter. Det er Arthur Fang, der oprindeligt foreslog navnene, og det er i Lotte Fangs bog om gader og stræder, at man kan finde oplysninger om dem i dag.

Dronning Emmas Vej

Går fra Kong Valdemars Vej til Dronning Sofies Vej.

Rent kronologisk er Dronning Emma den tidligste dronning, idet hun er født omkring 988. Emma var dronning af England hele to gange. Første gang mellem 1002 og 1016, da hun var gift med en engelske Kong Ethelred. Fra 1017 blev hun via ægteskab med den noget yngre Knud den Store både dronning over England og Danmark. Denne værdighed beholder hun, indtil Knuds død i 1035. Hun lever selv indtil 1052. Hendes navn var egentlig Emma af Normandiet, og der er ingen oplysninger om, at hun skulle have besøgt Danmark eller Roskilde. Der er dog heller ikke oplysninger om, at hun ikke har.

Dronning Sofies Vej

Denne vej går helt fra Klosterengen og går i en stor bue for at udmunde på Haraldsborgvej.

Der har været flere dronninger af dette navn, bl.a. Frederik 2.’s kone. Det er dog ikke denne dronning, vejen er opkaldt efter.

En del af denne vej hed oprindeligt Dagmarsvej opkaldt efter Kong Valdermar Sejrs første dronning, Dagmar, der er kendt fra folkeviser og har tilknytning til Ribe. Arthur Fang mente meget sympatisk, at det navn skulle være overladt til Ribe og foreslog det ændret til Valdemar den Stores dronning, ’Sofia af Minsk’, der døde i 1198. Efter kongens død i 1182 bliver Sofie gift med den tyske Ludvig af Thüringen, men hun bliver ifølge tyske kilder sendt hjem til Danmark. Måske kan hun have tilbragt nogen tid i Roskilde.

Dronning Ingeborgs Vej går fra Klosterengen til Dronning Emmas Vej.

Dronning Ingeborg er den eneste dronning, der med sikkerhed har opholdt sig i Roskilde. Hun er født omkring 1274. Hun blev gift med den danske konge Erik Menved i 1296. Hun var fra Sverige, og hendes ophold i Roskilde skyldes stor sorg. Hun fik mellem 8 og 14 børn med Erik Menved, men de var enten dødfødte eller levede kun kort. I 1318 ser det dog godt ud, men ’arvingen’ til tronen omkommer ved et ulykkestilfælde fjorten uger gammel. Barnet falder ud af dronningens vogn på vej fra Abrahamstrup i Hornsherred til Holbæk. Det blev for meget for Ingeborg, der trak sig tilbage til Sankt Clara Kloster i Roskilde, hvor hun døde året efter.

Deltag i debatten
Del.