Det ”engelske hus” er til salg i Ringstedgade

0

Borgmester Joy Mogensens bolig gemmer på en historie om social opstigen.

Efter min opfattelse skal de lokale politikere have deres private adresse i fred. Det var ikke tilfældet i juli sidste år, da vores borgmester, Joy Mogensen, blev forsøgt vækket kl. 5 om morgenen med muslimsk bønnekald fra en ghettoblaster. Det er altså ingen hemmelighed, at Joy har et hus i Ringstedgade.

Senest er det blevet nævnt og vist med foto, da det ”forlyder”, at huset nu skal sælges. Når jeg nu skriver om netop det hus, er det ikke, fordi jeg mener, at salget er en nyhed, der fortjener omtale. Salg af ejendomme er noget jeg overlader til ejendomsmæglere.

Der er dog et ”men”. En eventuel kommende køber vil hos ejendomsmægleren kunne læse, at ejendommen er opført i år 1900. Ejendomsmæglere bruger naturligvis det redskab, der er lavet til det samme – de slår op i BBR-registret. Som jeg før har skrevet, er det nu meget tilfældige årstal, der står i det register. Retter man sig efter det, går man helt glip af historien om enkefru Løndahl, der fik huset opført langt tidligere.

 

Ringstedgade 32, 30, 28 og 26.

”Kultursmedjen” reddede en samling huse og et gårdmiljø
I Ringstedgade 28 havde der fra 1913 og frem til 1965, ligget en hæderkronet virksomhed ”Roskilde Vognfabrik”. I baggården var fremstillet og ombygget biler til kongehuset. Værkstedet blev efter 1965 lagerlokale for Saxe Møbler.

Ejendommene var i 1980´erne nedslidte. Der var ingen lokalplaner, der beskyttede dem, og de kunne nemt være købt til nedrivning. En kreds af private købte ejendommene Ringstedgade 26-30 med bevaring for øje. Bygningerne blev renoveret. Under den fælles betegnelse ”Kultursmedjen” blev der indrettet Iscafé i nr. 30. I gården bag nr. 28 blev det gamle værksted ombygget og rummede i en årrække Gimle – en café og musiksted.

I forhuset fik Roskilde Bogcafé nye lokaler. I nr. 26 blev der i forhuset indrettet en tøjbutik ”Una” og i gården bagved værksteder. Kultursmedjen er delvist smuldret, men bygningerne blev bevaret, og vi har undgået en stor betonklods. Som en lille sideeffekt, satte jeg mig i 1988 ind i bygningernes historie og kan derfor fortælle lidt af historien om ”Det engelske hus” i Ringstedgade.

Enkefru Løndahl opfører ejendom efter engelsk model
Ringstedgade 30 er nævnt i den historiske litteratur af Fanny Fang i ”Jul i Roskilde” fra 1936. Her skriver hun, uden at sætte årstal på, at beboelsesejendommen er opført af købmanden Søren Kornerup. Denne købmand ejede da også nabogrunden, hvor han havde tømmerplads. Søren Kornerup har nu ikke opført den ejendom.

Læser man ”Rådstue protokollens” krøllede bogstaver, er der ingen tvivl. Her fremgår det, at vurderingsmændene vurderer ejendommen 8. december 1847. Ejeren er enkefru Løndahl, og byggeriet er endnu ikke helt afsluttet, der mangler bl.a. en trappe. Her kan man læse, at køkkenet befinder sig i kælderen. Det var meget usædvanligt i Roskilde også på den tid. Den placering af køkkenet er mest kendt fra herskabshuse i England, hvor det var tjenestefolk, der tog sig af madlavning til herskabet.

Enkefru Løndahl var tidligere ”tyende”
Enkefruen hed oprindelig Jordine Andrea Møller, og var tjenestepige indtil hun giftede sig i 1821 med den noget ældre urmager, Niels Løndahl. Samme Niels Løndahl er urmagermester, da han dør i 1842. Det ser ud til, at enken driver virksomheden videre ved hjælp af en søn og ansatte.

Værksted og forretning kan have ligget i Ringstedgade. Det er dog kun privatbolig enkefruen lader opføre i 1847. Her kan hun så nyde mad tilberedt af tjenestefolk i kælderen i sine stuer. Når det drejede sig om at komme af med den denne mad, var hun ikke specielt privilegeret. Jordine kunne ikke overlade det til andre, men måtte selv gå i gården, hvor der var opført et ”Locum med Zinktag”.

Deltag i debatten
Del.