En ubenyttet perle

0

Det er nok ikke mange i kommunen, der kender eller har set dette meget smukke og idylliske hus. Det har i mange år været lidt gemt væk, men med etableringen af foreningen Sct. Hans Have og brugen af de nærliggende bygninger er der flere og flere, der får øje på huset.

De fleste er vel klar over, at bygningen har haft noget at gøre med gartneriet. Bygningen var da også for mange år siden tjenestebolig for hospitalets overgartner. Det er dog nok de færreste, der er klar over, at det er en enestående historisk bygning fra 1815.

Danmark i 1815.
Danmarks flåde var stort set ødelagt af englænderne i 1807. Under hele krigen med England fra 1807 til 1814 havde man bygget skibe i rekord tempo. Den danske stat var gået bankerot i 1813, og vi mistede kort efter Norge til Sverige.

Det var gået hårdt udover de danske skove. Der blev brugt træ til bygning af skibe, brænding af tegl og ikke mindst til opvarmning. Man skønner, at skovarealet i Danmark på den tid var nede på omkring 3% – det laveste i landets historie. Der var behov for nytænkning, hvordan kunne man bygge huse, hvor der skulle bruges så lidt som muligt træ til opførelse og man efterfølgende kunne nedsætte forbruget af træ til opvarmning?

Enestående hus
Det var ikke usædvanligt at bygge med ler. Mange huse, især på landet var var bindingsværk, hvor der var klinet ler på et fletværk. Det var da en smule besparende, men der blev brugt tømmer til bindingsværket og rigeligt med brænde til opvarmning, hvis det var beboelse.

Pointen var at bygge helt i ler med så tykke vægge, at der kun skulle bruges ganske lidt brænde til opvarmning. Der er måske bygget op til 4000 huse i ler, men de var stort set opført af ler blandet med halm som man brugte, når man klinede huse. Gartnerhuset er lavet efter Pisé-metoden.

Her er det helt tør rent ler der stampes. Der skulle bruges et ganske særligt forskallingssystem. Gartnerhuset er det eneste eksempel af bevarede lerhuse man med sikkerhed ved er opført efter denne metode.

Huset bør fredes
Bygningen ser bestemt ikke ud, som da den blev opført. Huset var oprindeligt stråtækt og fik først ekstra spær og tegl omkring 1905. Det er da også præget af ombygninger især indvendigt. Træpanelerne er ikke længere de originale.

Der er dog rigeligt af de gamle ½ meter tykke lervægge tilbage til, at huset bør fredes som det nationale klenodie det er. Den seneste beboer er arkitekten Flemming Østergaard Nielsen. Siden 2004 har huset stort set stået tomt. Det ejes af Region Hovedstaden, og ejeren vil uden tvivl sælge det for et symbolsk beløb. Da huset ligger i Roskilde Kommune, vil det være naturligt hvis et lokalt initiativ undersøgte mulighederne for en fredning og et køb. Flemming Østergaard Nielsen har da også taget initiativ til det kunne ske.

Fremtidig brug af huset
Det handler ikke kun om fredning. Flemming Østergaard Nielsen har allerede haft samlet en gruppe af lokale kultur -og natur foreninger og drøftet fremtidige anvendelsesmuligheder for ejendommen. Det vil formentlig være meget billigt at erhverve ejendommen, men bestemt ikke gratis at renovere den korrekt.

Det vil derfor være langt nemmere at opnå støtte til sagen, hvis man har forslag til fremtidig anvendelse på plads. Initiativgruppen forventer at have mere konkrete planer i løbet af efteråret, men formål og penge savnes.

Deltag i debatten
Del.