De bænke kan stadig skabe debat

0

For nogle uger siden brugte Susanne Skjold Petersen det gode vejr og tog et billede af de gamle bænke på deres nye plads foran Palæet. Det blev efterfølgende lagt ud i gruppen ’Roskilde i billeder’, hvor der straks kom en længere debat for og imod den nye placering. De følgende indlæg er kopieret direkte fra den debat. Der er stadig både tilhængere og modstandere af bænkenes nye sted.

Tilhænger-argumenter

“Hvorfor fejlplacering?! De står da flot op ad de gamle bygninger og skaber en dejlig hyggekrog”.

Bare vent til træerne er sprunget ud, og turisterne kommer – de skal nok slå sig ned der og synes, det er godt hjørne, fordi de ikke er belastede af nostalgiske følelser om, at “tidligere var det bare meget bedre”.

“Jeg synes, bænkene står perfekt dér, hvor de er blevet placeret”.

“Jeg har altid synes, at de bænke var usædvanligt grimme og klodsede. Og “Gammel historie”… Tjae, nu er de vel 100 år – og hvad så? Det gør dem hverken kønnere eller behageligere at sidde på! Godt, at de blev sat i et hjørne”.

Udsigten fra en af bænkene. Foto: Per Steenholdt

“Som jeg husker de der grimme bænke fra omkring 1970, da jeg var teenager: det var sådan et småskummelt, spritteragtigt sted, hvor der sad gamle mænd med øl, og som man gik i en stor bue udenom”.

“Der var da lidt mørkt og gråt, hvor de stod før. Sådan lidt gemt bag den grimme pølsevogn. De står efter min mening pænere dér, hvor de står nu. I det hele taget er torvet blevet flottere – dejligt, når der sker noget ny udvikling”.

Modstanderargumenter

“Jeg nød førhen at kunne sidde på bænkene, når det var torvedage, men nu gider jeg da ikke sidde så afsides, hvor man ikke kan følge med i det travle torveliv”.

“Det værste er da, at de har brolagt den fine plæne med forårsblomster for at stille dem der”.

“Det er stadig virkelig ærgerligt, at den plæne er væk. Det var så smukt om foråret”.

“Ja – sørgeligt og uforståeligt, at kommunen ikke lytter til borgernes ønsker – ifølge de folkevalgte skal Roskildes historie gemmes væk”.

“Da jeg tog billeder, var der lige så meget sol på deres gamle plads. Pointen er den usle placering af en del af Roskildes stolte historie, men sig det ikke til kommunen, for de ved det ikke”.

Processen var den værste

Personligt har jeg forståelse for begge synspunkter. For mig er processen, der førte til flytningen, den værste. Det baggrundsmateriale, der blev udarbejdet, var af en alt for ringe standard. Det var kun ’Vandkunsten’ – læs springvandet, der var et kulturelt element på det gamle torv. Det billedmateriale, der blev fremskaffet var for ringe. Politikerne var i god tro, når de havde opfattelsen af, at anlægget med de fire bænke var en tilføjelse til en parkeringsplads anlagt i 1931 og ikke den sidste del af et anlæg fra 1911 af Erstand Jørgensen. Byrådet var bestemt ikke lydhøre overfor kravet om en ny lokalplan. Erstand Jørgensens anlæg blev kaldt for fire bænke, og man tillod opførelsen af en bygning, der stred mod hele formålet for den gældende lokalplan. Træerne i forbindelse med det lille anlæg blev ved genplantning spredt over store dele af torvet. Ja, fint nok vi sælger vores historie til turister, men efter min opfattelse ikke ok, at vi laver historien om for at tiltrække flere.

Deltag i debatten
Del.