Da ”Choleraen” kom til Roskilde

0

Den 11. juni 1853 blev de første tilfælde af kolera konstateret i København. I dag angiver nogle kilder, at der frem til oktober måned blev anmeldt lidt over 7000 tilfælde og næsten 5000 døde. Provinsen blev ikke ramt så hårdt, her døde næsten 2000.

Det var en frygtelig sygdom. Blev man smittet var det mest sandsynligt, at man ville dø efter få dages sygdom. Den 19. juli 1853, kunne man i den lokale avis se de første tegn på, at noget slemt kunne være på vej.

En lokal købmand havde indrykket en annonce om særligt ”præparere” cigarer, der kunne holde kolerasmitte på afstand. To af byens boghandlere reklamerede med hæfter til 16 skilling om, hvordan man kunne undgå smitte.

Smitten kommer til byen
Boghandleren Wrobliwski har i bogen ”5 år i Roskilde” beskrevet hvordan smitten kom her til byen. Hans bror var en af koleralægerne i København, og Wrobliwski lægger ikke fingrene imellem.

”En jævn tarvelig kone var utilgivelig letsindig”. Han beskriver hvordan en jordemoder fra en af sidegaderne til Skomagergade opsøger sin søsters hjem i København, da hun er blevet offer for koleraen. Hun er behjælpelig med ”jordefæren”, men ifører sig så søsterens tøj, og slæber alt hun kan bære til det ubesmittede Roskilde. Wroblewski nævner hun som sygdommens første offer og hviler på sine gerninger.

Historien bekræftes delvist af både kirkebog og folketælling. Det er Johanne Kirstine Henriksen i Karen Olsdatterstrædet der den 25. august bliver koleraens første offer i byen. Fire dage efter dør hendes mand. Wroblewski er også meget tæt på sandheden, når han opgiver det samlede antal døde i byen til otte eller 10. Holder vi os til selve byen, er antallet af døde, hvor kirkebogen noterer kolera, otte.

Udsnit af kort over Roskilde, fra Roskilde Kloster arkiv. Udateret men må være tegnet kort før 1885. Viser ”Møllers Have” på begge sider af Frederiksborgvej.

Mere end en smittekilde
Wrobliwski havde fremragende hukommelse og mange detaljer kan bekræftes. Han har dog nok ikke ret, når han fremhæver jordemoderen som den ansvarlige for, at koleraen kom til byen. Ser man på hvem, og hvornår de bukker under for sygdommen, kan man se at foruden ”fattiglemmer” på fattiggården i Bredgade, er den ansatte opsynsmand Joseph Franck også et af ofrene. Han dør den 4. september.

Kirkebogen har et notat om en ”københavner” Gustav Sandell, der dør den 29. august. Her er der noteret i kirkebogen, at han er ankommet til Roskilde som patient og indlagt ”paa cholerahuset” hvor han dør. Hvis dette kolerahus var indrettet i det mindre hus bag fattiggården i Bredgade, hænger historien fint sammen. Siden blev huset kendt som det gamle fattighospital og til sidst inden nedrivning som en forløber for alderdomshjemmet.

Hvordan bekæmpede man koleraen?
Det ser ud til, man har forsøgt at isolere de syge. Da man dengang mente, at frugt kunne være sygdomsfremkaldende, forbød man også handel med frugt på torvet. Det gik også ud over de mange blommetræer i Møllers Have. Den største del af haven var tidligere kendt som Apotekerhaven. Haven havde en del år fungeret som en slag privat ejet bypark.

Møller var svigersøn til gartner Elley og havde overtaget haven efter hans død i 1842. Alle de mange blommer blev i tøndevis gravet ned for at undgå koleraen. Hvor mange særligt præparerede cigarer, der blev solgt, vides ikke. Det kan virke lidt komisk, men sjovt var det ikke.

Mange forsøgte helhjertet at hjælpe de syge. Wrobliwski selv trykte og uddelte den tids gode lægelige råd. Efter en sådan tur med pamfletter, kunne han nyde hvad mange i Roskilde mente, var den bedste medicin, købmand Borchs den ældste og næsten sorte portvin.

Deltag i debatten
Del.