Branden der rystede nationen

0

50-året for branden i Roskilde Domkirke markeres søndag den 26. august kl. 13-17. Se historiske filmklip, hør øjenvidneberetninger og se brandbilerne på Domkirkepladsen.

Domkirken brænder! Mandag den 26. august i 1968 kl. 12:46 ringede en journalist fra Roskilde Tidende til Roskilde Brandstation. Fra sit kontor kunne han se røg fra Domkirkens tag under Margrethespiret.

Som en tændstik
”Jeg så et lysglimt, som om en tændstik blev strøget omkring Margrethespiret. Det gik vanvittigt hurtigt. På et øjeblik var taget et flammehav”, fortæller en af de første, der så branden til Politiken den 27. august 1968.

Roskildes sorte dag
Landets medier var i dagen omkring branden fyldt med detaljer om branden og beskrivelser af borgere, der så til med tårer i øjnene. ”En ufattelig katastrofe for hele landet” skrev Dagbladet, og BilledBladet kørte først en dobbeltsidet reportage under overskriften ”Roskildes sorte dag” og den efterfølgende uge én i farver.

”Meldingen om branden vendte op og ned på det kendte vartegn i Roskilde, og enhver ældre roskildenser kan den dag i dag huske, hvor vedkommende befandt sig, da ilden rasede”, udtaler menighedsrådsformand Anne Rosendal.

Øjenvidner
Ca. 250 mand deltog i slukningsarbejdet, og på dagen vil der være øjenvidneberetninger fra pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker og pensioneret vicepolitikommisær Tom Hjort Andersen, der begge var involverede i slukningen af branden.

Program for dagen
13:30
Gudstjeneste i børnehøjde, vi tager imod brandbilerne v/Sognepræst Ane Bisgaard LaBranche.

14:00
Brandslukningskørertøjer køres ind
på Domkirkepladsen.

14:30
Velkomst i Domkirken v/ formand for Kirke- og Ejendomsudvalget Annie Larsen.
Indlæg om branden og beredskabet i dag: ”Brandvæsenets indsats med bekæmpelse af branden i 1968” v/pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker. ”Politi indsats under og efter slukningen” v/pensioneret vicepolitikommissær Tom Hjort
Andersen. ”Hvad lærte vi af branden og Brandvæsenet i dag” v/beredskabsdirektør Lars Robetje, Øst-
sjællands Beredskab.

15:30
Historiske filmklip ved ”spalten” og brandbiler på Domkirkepladsen.

16:30
Afslutning i Domkirken med efterfølgende gudstjeneste v/formand for Menighedsrådet, Anne Rosendal

Deltag i debatten
Del.