Bistrup Parcelgård

0

For mig er Parcelgården, noget der hører sommeren til. Den var tydelig, når man cyklede til Vigen eller sejlede på fjorden. Selv om man kom tæt på kysten, var der noget fjernt og utilnærmeligt ved gården. På Parcelgården kom man ikke, hvis man ikke havde et ærinde. Gården har ligget der i mere end 200 år, men har for mange virket lukket og fjern. Gården, eller ikke mindst dens ejer, har dog tiltrukket sig megen opmærksomhed.  Der har også konkret været problemer med at færdes på gårdens jorde. Da situationen var værst, var der skydevåben, politi og køer blandet ind i sagen.

Gården som ”forpagtergård”
Området havde i mange år tilhørt Bistrup Gods. Godset havde sine hovedbygninger, hvor Sankt Hans Hospital ligger i dag. I 1808 køber Københavns Fattigvæsen hovedbygningerne til Bistrup og indretter dem til en ”lemme stiftelse” for invalider, sindssyge og fattige. Da der så mangler avlsbygninger, til at drive det meget store landbrug, vælger man at bygge, hvor den nuværende Parcelgård ligger i dag.  Ved folketællingen i 1834 for Sankt Jørgensbjerg sogn, kan man se, at forpagteren af Parcelgården er den 47-årige Andreas Bodenhoff.

Hans kone er den 10 år yngre Christiane. De har 7 børn, hvor den yngste kun er 1 år, mens den ældste er 22 år. Folketællingen giver nu ikke det rette billede.  Tager man kirkebogen til hjælp, viser det sig, at de fire ældste børn ikke er fællesbørn. Andreas Bodenhoff har været gift før, men hans første kone dør allerede i 1820 og bliver begravet på Sankt Jørgensbjerg kirkegård 20 marts. Familien bor bestemt ikke alene. På gården bor der i 1834 i alt 23 personer, hvoraf de 14 er tjenestefolk.


Skydevåben, politi og køer
De dramatiske begivenheder, der involverede skydevåben, politi og køer, finder sted langt senere og blev beskrevet i Roskilde Dagblad d. 3 juli 1991. Her kunne man læse om den nye ejer af Parcelgården Tage Nielsen. Ordret citeret: ”Tage Nielsen gør alt for at forhindre roskildensernes færden på sin nyerhvervede grund ved Parcelgården lige op til Boserup Skov.” Det var det lokale ”Fugleskydningsselskab”, der i 124 år havde haft ret til at bruge et lille område i bugten mellem Boserup og Parcelgården.

Når det blev brugt, skulle der hejses en lille kugle på en stang som advarsel. Der havde været et indbrud i skydehuset, og kuglen var stjålet. Tage Nielsen tilkaldte politiet og klagede over, at der blev skudt, uden at denne kugle var hejst. Politiet ønskede ikke at stoppe skydningen, da man i stedet for kuglen hejste et rødt flag. Ifølge Dagbladet blev Tage Nielsen så utilfreds, at han fik sine folk til at genne kvæg ind på området ved skydebanen for at stoppe skydningen. Dagbladets negative holdning skyldes også, at Tage Nielsen ulovligt havde nedlagt og overpløjet stier, der krydsede hans jord. Den lokale modvilje blev ikke mindre, da Tage Nielsen i år 2000 nedrev den fredede hovedbygning og opførte den bygning der ligger i dag.


Tage Nielsen – et omstridt menneske
Dårlig omtale i den lokale presse fortæller kun delvist, hvilket menneske den nu afdøde Tage Nielsen var. Der er ganske givet, at familie, venner og forretningsforbindelser, der kunne beskrive Tage Nielsen langt mere positivt. Det er da heller ikke svært at finde omtale af Tage Nielsen som et rart og gæstfrit menneske, der indbød til besøg på gården.

Gården dannede i en årrække ramme om velbesøgte Sankt Hans-arrangementer med båltaler af Pia Kjærsgaard.  I dag er beboeren Tage Nielsens enke, der personligt købte gården, da hendes mand døde. Prisen var 45 millioner og begrundelsen den gode udsigt. Udsigten er også flot og kan nydes af alle. Det er lovligt at færdes langs stranden og være tættere på gården i det fjerne.

Deltag i debatten
Del.