441 år gammel og nu helt frisk! Peder Hansen Resen og hans kort over Roskilde fra 1677

0

Det omtalte kort var en del af et meget stort værk  ”Atlas Danicus”, som Resen forsøgte at få udgivet. Resen var både historiker, dommer og ”Præsident” for København. Det lykkedes ham ikke at få udgivet sit hovedværk, da han dør i 1688. Det omfattende materiale brænder i 1728 i forbindelse med Københavns brand. Alt var nu ikke gået tabt, idet der fandtes en afskrift af en del af materialet. Det var geheimeråd Vincent Lerche, der havde fået udført denne afskrift. Det var ukendt for samtiden, og det var først Lerches søn, der på sit dødsleje afslørede, at dele af værket fandtes i kopi.  Materialet blev testamenteret til ”kongen”, og arkitekten, der tegnede vores lokale ”Kongelige Palæ”, Laurids de Thurah havde adgang til det, og han fik heldigvis også materialet kopieret. ”Kongens eksemplar” mistes ved Christiansborgs brand i 1794. Det er altså kopier af Resen, der siden blev udgivet. I 1922 blev kortet udgivet af Flensborgs forlag.

Meget benyttet kort

Kortet blev efter Flensborgs tryk omtalt i ”Jul i Roskilde” og fik et helt kapitel i Arthur Fangs bog om Roskilde fra 1945. Lotte Fang lod det trykke som bilag til sin bog om ”Roskildes gader og stræder”, der er udgivet i 1982. Både kortet og ikke mindst de mange bemærkninger har altså længe indgået som en væsentlig del af vores viden om Roskilde i gamle dage. Der har da også været et eksemplar på hjemmesiden Roskildesudvikling.dk, men det stammede som andre kendte versioner fra bogtryk med de begrænsninger, det medførte. Helt aktuelt modtog Kurt Buchtrup to langt bedre versioner på samme dag. Den bedste version havde dog en mørk misfarvning, der skyldes, at kortet har været foldet. Den er nu tryllet væk, så der er nu  via Roskildesudvikling.dk nem adgang til den bedste kopi af kort fremstillet på baggrund af Resens kort fra 1677.

Mistolket kort

Efter 1922 er kortet brugt af flere, herunder Arthur og Lotte Fang. Førstnævnte mistolkede størrelsen af byens daværende rådhus. Kortet indeholder dog også graverende fejl, især når man bevæger sig væk fra bymidten. Der er fejl med placeringen af byens vandmøller og Sankt Jørgensbjerg er en parodi. Man får indtrykket af, at tegneren ikke har orket at gå langt, men har tegnet det nordlige opland mod havnen fra et udsigtspunkt. På kortet er tegnet numre, der hver har sin forklaring. Der er dog ingen nr. 30 på kortet. Det er et åbent spørgsmål, om Resen selv har glemt det, eller det er gået tabt ved kopiering. Der er dog også især i bymidten tegnet ting med præcision. Rådhusets udseende er bekræftet ved en udgravning i 1949. Samme år stødte man på store sten på Stændertorvet. De blev dengang tolket som et hjørne af et kirkegårdsdige.  Hvis man i 1949 havde set efter på Resens kort, ville man have opdaget, at det var ”Byens Brønd” nr. 60 på kortet. Det blev først erkendt i 1986, hvor der igen blev gravet i området.

Et dyrt hul i jorden

Ved borgermødet omkring det kommende formidlingscenter i 2014 blev nr. 38 på Resens kort bragt ind i debatten. Man kan forvendte at støde på fredede ruiner. Den store idé dengang i 2014, var at man ville lave en ”Louvre Løsning”. Formidlingscenteret skulle graves ned og fungere som en ny hovedindgang for besøgende turister. Det var en stor plan, og måske naturligt nok var forventningen om at støde på ruiner ikke nok til at stoppe idéen. Idéen er dog stoppet af hensynet til kirken – der vil ikke blive adgang til kirken via det underjordiske center. Ruinerne kunne ikke stoppe planen om et underjordisk center, men anlægsfonden forventer, at en kommende udgravning vil kunne blive meget fordyrende for projektet. Ser man på ”Forvaltningens vurdering” efter borgermødet fremhæves det, at der skal skabes en sammenhæng mellem formidlingscenter og Stændertorvet. Det virker lidt besynderligt, at man vil skabe en sammenhæng mellem Stændertorvet og et hul i jorden ved Fondens Bro. Hvis man tog Resen alvorligt, kunne man undgå fordyrende arkæologiske udgravninger og bruge pengene på en total ombygning af den gamle tekniske skole. Her kunne skabes reel sammenhæng mellem center og  Stændertorvet, og man ville få et formidlingscenter, hvorfra man kunne se Domkirken – det kan man ikke fra et dyrt hul i jorden.

Deltag i debatten
Del.