Lockout

0

Kære kommunalpolitiker.

Igen er der blevet varslet lockout af KL, denne gang ikke kun af lærerne, men store dele af den kommunale sektor. Jeg ved ikke om I lyttede sidst, ikke under lockouten – men efter? Men hørte I os ikke den gang, så vil jeg prøve at formidle kort, hvad lockouten gjorde ved dem, I kalder jeres ansatte, de som I har ansvar for som arbejdsgiver. Jeg husker stadig gejsten, mens vi stod med grønne t-shirts foran rådhuset, gejsten for at kæmpe ikke bare for vores arbejdstid, men også for det skolevæsen, vi er stolte af at være en del af. Det var en kamp, hvor skolereform og overenskomst blev blandet sammen.

Jeg husker også, hvordan gejsten blev slukket på et øjeblik sammen med mine kollegaer, i en stue, hvor vi sad tæt – det ene øjeblik var der snak og gejst og det næste forstenede ansigter og slukket gejst. Vi hørte med tilbageholdt åndedrag fra pressemødet, hvor lovindgrebet blev præsenteret.
Afmatning – antiklimaks – dårlig slutning – skuffelse – ja kært barn har mange navne. Forventningen var, at vi gik tilbage på arbejde, havde arbejdsglæden med efter vi i flere måneder offentlig var blevet fornedret og til sidst lukket ude fra vores arbejde med ordene: I gider ikke yde det, der skal til.

Jeg er sikker på, at havde jeg siddet i samme stue med de samme mennesker i går og hørt nyheden om, at KL har valgt at lockoute så konflikten kan ende hurtigere, ja så havde jeg set den samme reaktion: stilhed, opgivenhed, forstenede ansigter. For vi ved, hvad det betyder. Vi ved, at det betyder en tabt indkomst, men endnu vigtigere det betyder tabt arbejdsglæde.

I har i Roskilde ikke valgt at møde os med en lokalaftale, men alligevel har jeg hver dag mødt på arbejde med en arbejdsglæde, jeg har hver dag gjort mit for, at skolevæsenet i Roskilde er et godt sted for elever, forældre og lærere.

Nu skal du gøre dit for det samme: du skal lægge pres på dit byråd, på KL, på dit parti og sige: STOP. Vi kan ikke igen klare en konflikt, hvor flere af vores medarbejdere skal komme tilbage med en slukket gejst, med en følelse af at være holdt for nar, en følelse af, at deres arbejdsgiver ikke værdsætter det stykke arbejde, der bliver leveret hver dag.

Jeg er parat til at kæmpe videre for Roskilde skolevæsen også til trods for en lockout, men jeg vil kun gøre det i samarbejde med dig – hvis du ikke vil, så er det også svært for mig at finde motivationen. Derfor er min bøn til dig, vis mig du vil kæmpe for skolevæsenet og for dine ansatte.

Line Bedin – lærer i Roskilde skolevæsen

Deltag i debatten
Del.