Bølgeskvulp i svømmehallen

0

Af Poul Lindor Nielsen

Gennem flere måneder har debatten gået på, hvorfor vi ikke bare anlægger en svømmehal med stålbassin som i Høje-Taastrup Kommune. Vi kunne spare 50 millioner eller mere, er der nogle, der påstår. På det seneste er
borgmesteren igen blevet angrebet af oppositionslederen, der også gerne vil være borgmester. Denne gang for at tilbageholde oplysninger, som i øvrigt er frit tilgængelige, hvis borgmesterkandidaten ellers bare havde læst sin dagsorden. Nå, alle politikere har blikket stift rettet mod den 21. november 2017. Sådan er det bare.

Hvorfor ikke et stålbassin?

Da vi i 2013-14 vurderede, om vi skulle anlægge et svømmebassin i stål, advarede vore rådgivere os fra det. De havde ingen erfaring med den daglige drift. Vurderingen var også, at et stålbassin krævede større daglig vedligeholdelse tillige med en tidligere udskiftning end et traditionelt betonbassin. Derfor blev der på det tidspunkt ingen stor debat om et stålbassin i dommerkomiteen. Det var faktisk et enigt udvalg, der vedtog det projekt, der blev fremlagt, altså fuld politisk opbakning fra S, SF, Venstre og Dansk Folkeparti – hvis nogle skulle have glemt det.

Hvorfor denne forskel?

Når der nu er den store forskel i prisen, må det være naturligt at sammenligne de to svømmehalsprojekter. Mærkeligt nok har ingen øjensynligt interesseret sig for det. Hverken de borgere, der har været på banen, eller de politiske partier, der i dag og gennem de senere måneder har undsagt projektet. Det er vigtigt for mig her at præcisere, at denne efterfølgende gennemgang af de to projekter på ingen måde må opfattes som en negativ kommentar til det, som byrådet i vor nabokommune har vedtaget.

Her er forskellen

Begge projekter har et 50 meter-bassin. I Taastrup er der ti baner, i Roskilde otte. Taastrup har også hæve-/sænkebro og i ¼ af bassinet tillige en hæve-/sænkebund.

I Roskilde er der en- og tremetervipper. Det findes ikke i Taastrup. I Roskilde har vi et billetsalg med café og panoramaudsigt til 50-meterbassinet, i Taastrup et billet-salg med mikrocafé. I Roskilde får vi omklædningsfaciliteter til 510 personer, tallet for Taastrup er ca. 240. I Roskilde får vi nyt bruseareal på 114 kvm med 36 brusere, tallet for Taastrup er henholdsvis 50 kvm med 22 brusere dags dato. Vi får et nyt tekøkken og kontor til fire medarbejdere, i Taastrup får man ét møderum.

I Roskilde får vi et aktivitetsbassin med vandkarrusel på 95 kvm i alt i et område på 250 kvm. I Taastrup får de ingenting. Vi får også et varmtvandsbassin på 75 kvm i alt i et område på 200 kvm i forbindelse med varmtvandsbassinet. I Taastrup får de ingenting.

I Roskilde får vi en wellnessafdeling med dampbad, to IR-saunaer og en stor sauna med mulighed for afholdelse af saunagus. I Taastrup får de ingenting.

I Roskilde får vi et område til særlige begivenheder, afholdelse af børnefødselsdage, information til svømmeklubber mv. I Taastrup får de ingenting.

I Roskilde får vi tre gårdrum, ét i forbindelse med wellness, ét til ude-café og ét til legegård. I
Taastrup får de ingenting.

Dommerkomiteen ville ikke eksperimentere med et nyt ventilationssystem. Vi valgte et gennemprøvet. I Taastrup valgte man at eksperimentere med et nyt såkaldt pose-ventilationssystem. I vores projekt er der også anlæg af 70 nye p-pladser, busparkering og afsætningsareal samt 100 nye cykelparkeringspladser. I Taastrup er der intet nyt anlæg her. I vores projekt er der er også et nyt adgangsareal fra Bymarken og op til hovedindgangen. Taastrup har ikke et nyt projekt på dette område.

Hvad så nu?

Som enhver læser kan se, er der tale om to vidt forskellige projekter, som ikke kan sammenlignes. Roskildes projekt er det, som vi politikere i dommerkomiteen ønskede fremmet. Hvorfor er der så ikke sket noget? kunne man med rette spørge.

Der er ikke sket noget endnu, fordi de økonomiske beregninger, som vore rådgivere anslog, ikke holdt vand. På det økonomiske område havde vi endda to uafhængige konsulentfirmaer til at regne på det. Vi politikere har to gange forøget midlerne til gennemførelse af projektet. Har vi råd til det? Ja, det har vi, hvis vi vil. Roskilde Kommunes økonomi er solid, men omvendt vil der altid være en smertegrænse for at gennemføre vores projekt. Én af årsagerne til at anlægge ved den nuværende svømmehal er en billigere drift. Man kan altid give lidt mere for varen, hvis der efterfølgende er en driftsbesparelse som her.

Bliver det så til noget?

Det er et rigtigt godt spørgsmål. De fleste politikere i byrådet vil jo projektet, men man kan også købe guld for dyrt. Lige nu er projektet ude i licitation. Resultatet af licitationen vil være udslagsgivende for den videre proces. Hvad der fremover sker med svømmehallen, ved vi mere om i starten af marts måned. Vi må så se, om vi i byrådet kan blive enige om at gennemføre det. Der er ikke kutyme for helt enige byrådsbeslutninger i Roskilde, når vi taler om de store ting i Roskilde. Det ved jeg om nogen som tidligere borgmester.

Poul Lindor Nielsen (S)

Medl. af dommerkomiteen og Kultur- og Idrætsudvalget.

Deltag i debatten
Del.