Stjal ure i Skomagergade for 44.000 kroner: Mistænkt identificeret

0

En 37-årig mand fra Ballerup er mistænkt i sagen om et butikstyveri hos Svends Ure.

En 37-årig mand fra Ballerup er efter flere borgerhenvendelser blevet identificeret som mistænkt for et tyveri af to ure til en samlet værdi af ca. 44.000 kr. hos Svends Ure i Skomagergade fredag eftermiddag.

Midt- og Vestsjællands Politi bad i fredags offentligheden om hjælp til identificere manden, der ifølge forretningens overvågningsvideo kunne mistænkes for tyveriet af de to ure, medens ekspedienten var ude i baglokalet i et andet ærinde.

Midt- og Vestsjællands Politi vil nu prøve at få fat i den 37-årige, der i forvejen er efterlyst af Nordsjællands Politi til et retsmøde i anden sag om netop tyveri fra en urmager/guldsmed.

Deltag i debatten
Del.