Røvere med lille dolk fik 2 kroner i udbytte

0

Fredag kl. 20:37 anmeldte personalet i Netto i Himmelev Bygade, at to mænd netop havde røvet forretningen med en lille kniv og var stukket af med en pengekassette, som de selv havde taget fra en kasse. Politiet kørte hurtigt til supermarkedet, hvor der viste sig, at både en medarbejder samt to kunder var blevet truet med den lille kniv, som røverne medbragte. Røverne havde forgæves forsøgt at flå pengekassetten ud af kasseapparat, men efter en kort pause var de vendt retur til kasseområdet, hvor det så lykkedes dem at få pengekassetten ud fra en ubemandet kasse. Herefter stak de af med pengekassetten indeholdende to kroner. I forbindelse med eftersøgning af røverne traf en hundepatrulje på Østre Ringvej to personer, som svarede til beskrivelsen af røverne, ligesom hundepatruljen fandt både pengekassetten og den anvendte kniv. Begge mænd blev anholdt kl. 21:06 og sigtet for røveriet. Der var tale om mænd på 20 og 23 år fra Roskilde, hvoraf den 23-årige blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til den 20. april 2017. Den 20-årige blev løsladt efter endt sagsbehandling lørdag formiddag. Ingen kom fysisk til skade i forbindelse med røvernes trussel med kniven.

Deltag i debatten
Del.