Mistænkt for drabsforsøg har meldt sig selv

0

Midt- og Vestsjællands Politi har for kort tid siden oplyst på Twitter, at den mistænkte bag gårsdagens drabsforsøg på Sct. Hans har meldt sig selv.

Tirsdag eftermiddag kl. 15.17 oplyser Midt- og Vestsjælland Politi på Twitter, at den mistænkte bag gårsdagens drabsforsøg på Sct. Hans har meldt sig selv. Beskeden kommer blot en halv time efter, at politiet valgte at offentliggøre identiteten på den efterlyste.

Det er tale om en 31-årige mandlig mistænkt, som politiet mener skød mod en 39-årig mandlig bekendt fra Roskilde i går aftes kort før kl. 22. Dragsforsøget skete da den forurettede opholdt sig sammen med flere andre og personalet på et fællesareal på sit bosted på Sct. Hans. Ifølge politiet mødte den mistænkte op på bostedet, hvorefter han på kort afstand og uden varsel skød én gang med et oversavet jagtgevær mod den 39-årige. Han blev ramt i sin ene skulder, men formåede sammen med personalet at søge tilflugt i et nærliggende lokale, hvor de forskansede sig.

Midt- og Vestsjællands Politi har siden i går aftes ledt efter den mistænkte flere forskellige steder og med assistance fra andre politikredse. Det anvendte skydevåben er i den forbindelse fundet og beslaglagt af politiet.

Deltag i debatten
Del.