Torsdag den 1.marts kl. 14.06 anmeldte faderen til en 11-årig dreng fra Greve, at en mand umotiveret havde slået sønnen, og at voldsmanden nu blev tilbageholdt på stedet.

Politiet fik kontakt til både den tilbageholdte mand, som var en 53-årig mand fra Greve.

Han havde slået forurettede, der luftede familiens hund, et par gange i ansigtet, da han ikke kunne svare på den 53-åriges spørgsmål om, hvad klokken var.

Den 53-årige blev sigtet for vold, afhørt til sagen og afslutningsvist bragt til en skadestue til nærmere undersøgelse, da han fremstod noget konfus og udtalte sig uden sammenhæng om sagen.

Senere vil han dog høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi

Deltag i debatten

Del.