I samarbejde med Dansk Botanisk Forening og DN Albertslund og DN Vallensbæk-Ishøj deltager vi i år i Vilde blomsters Dag d. 17. juni.

Området syd for Hundige Havn består af oppumpet kalkholdigt materiale fra bunden af Køge Bugt. Området blev skabt da Hundige Havn blev anlagt i 1978-79 som en del af Køge Bugt strandpark. Det kalkholdige materiale er en glimrende vokseplads for flere slags gøgeurter, som orkideer hedder på dansk, og der er skabt et eldorado for arter som Sump-Hullæbe og Ringplettet Gøgeurt, der står i 10.000-vis sammen med en mængde andre planter.

Vi har lavet denne tur i en årrække. Der en enestående chance for at se 1000-vis af orkideer og ingen er hidtil blevet skuffet.

Vi mødes på Hundige Havnevej ud for Starstien få hundrede meter før Hundige havn d. 17. juni kl. 14.00. Turen varer et par timer.

Kilde: Jens Garde

Deltag i debatten
Del.