Mandag den 22.august kl. 1127 henvendte færdselspolitiet sig til en 46-årig mand fra Greve, som netop havde kørt på og parkeret sin knallert ved centret.

Ved en nærmere undersøgelse af knallerten på et rullefelt kunne den køre 60,2 km/t mod højst tilladt 30 km/t.

Endvidere var knallerten ikke forsynet med den lovpligtige nummerplade, ligesom stelnummeret var ulæseligt. Da den 46-årige nu for anden gang inden for de seneste tre år blev afsløret i at køre på en konstruktivt ændret knallert, beslaglagde politiet køretøjet med henblik på senere konfiskation.

Den 46-årige vil derfor høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Kilde: Midt – og Vestsjællands Politi

Deltag i debatten

Del.