Hoste, slim og åndenød i mere end 2 måneder? Danskerne forveksler alt for ofte tegnene på en kronisk lungesygdom med dårlig form eller alderdom. Derfor opfordrer Lungeforeningen danskerne til at få tjekket deres lunger på Lungedagen 21. november ved over 100 arrangementer i hele landet.

Over en halv million danskere har en kronisk lungesygdom, som KOL eller astma, men alt for mange ved ikke, at de er syge. Udfordringen ved alle kroniske lungesygdomme, også de mere sjældne typer, er, at symptomerne kan virke harmløse, og man kan vænne sig til dem eller bortforklare dem med fx dårlig form eller alder.

– Det starter måske med, at man føler sig lidt forpustet eller har vedvarende hoste. Langsomt bliver det lidt værre, men det bliver alt for ofte skudt hen med “det går nok snart over”. Jo hurtigere man opdager en lungesygdom, desto hurtigere kan man bremse sygdommens udvikling med rygestop, medicin og træning. Det handler om at få mest muligt ud af den luft, man har, siger direktør i Lungeforeningen, Anne Brandt.

Derfor står Lungeforeningen bag den årlige Internationale Lungedag i Danmark. Her kan borgere i hele landet få et lungetjek, som omfatter bl.a. en lungefunktionsmåling og en snak om symptomer på lungesygdomme. Det sker i hele landet onsdag 21. november 2018 – i samarbejde med kommuner, hospitaler, apoteker og i Bilka og hundredevis af frivillige.

Lungesygdomme opdages ofte for sent

Lungerne udvikler sig fra vi bliver født og er først færdigudviklet omkring 25-års alderen. Hos alle voksne mennesker falder lungefunktionen i takt med, at man bliver ældre, men hvis lungefunktionen falder for meget og for hurtigt, kan det være et tegn på lungesygdomme som fx KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) eller astma.

– Vi ved fra undersøgelser, at danske lungepatienter i gennemsnit er 68 år gamle, før de kommer i behandling for KOL. Mange af dem har kun halvdelen af deres lungefunktion tilbage, når de får deres diagnose. Min klare opfordring er, at hvis du oplever symptomer som hoste, slim fra lungerne eller åndenød i mere end 2 måneder, så skal du få lavet en lungefunktionsmåling, siger professor og overlæge ved Herlev Hospital, Peter Lange.

Få et lungetjek på Lungedagen

En lungefunktionsmåling kan give en indikation på, om man er syg, og kan hurtigt afsløre, om der er behov for et besøg hos lægen.

På Lungedagen kan du få et lungetjek ved over 100 arrangementer i hele landet. Mange steder tilbydes der også information om symptomer på kroniske lungesygdomme, tjek på inhalation eller en snak om røgfrihed, vejrtrækning, træning og mad. På Lungeforeningens hjemmeside under www.lunge.dk/lungedag findes tid og sted for alle aktiviteter på Lungedagen.

FAKTA

  • Fakta om lungesygdomme hos børn og voksne
  • De to hyppigste lungesygdomme i Danmark er astma og KOL
  • Der findes også en lang række mere sjældne lungesygdomme som lungefibrose, Alfa-1 antitrypsin mangel og bronkiektasier
  • Hvert år bidrager KOL til ca. 5.500 dødsfald
  • Omkring 600.000 danskere lider af en kronisk lungesygdom
  • Hvert 5. førskolebarn og hvert 10. skolebarn har astma
  • Astma er den mest almindelige årsag til, at børn indlægges akut, og til at børn tager medicin.

Test dig selv

Bliver du nemt forpustet?
Har du en pibende eller hvæsende vejrtrækning?
Hoster du?
Oplever du symptomer fra lungerne i mere end 2 måneder, kan det være tegn på en kronisk lungesygdom. Få målt din lungefunktion til Lungedagen eller hos din læge.

Kilde: Lungeforeningen, www.lunge.dk

5 myter om rygestop

1. Myte: Rygestoppet lykkes med viljestyrke og karakter
Nej, op mod 30 procent bliver røgfri, hvis de får professionel hjælp og rygestopmedicin i forbindelse med deres rygestop. Rygestop uden andre hjælpemidler end viljestyrke og motivation står kun for 4 pct. succes.

2. Myte: Jeg tager på, hvis jeg stopper med at ryge
Med en fornuftig planlægning, sund mad og et let øget motionsniveau er det ikke umuligt at holde vægten – også gennem dit rygestop.

3. Myte: Jeg kan sagtens klare kun at ryge ved festlige lejligheder
Det er de færreste, der kan klare kun at ryge ved fester. For 9 ud af 10 ender det med fuldtidsrygning. Når kroppen først er blevet afhængig, så kan den ikke nøjes med at få tilført nikotin engang i mellem.

4. Myte: Jeg bliver umulig at omgås, hvis jeg ikke ryger
Rygestop er forskellig fra person til person og fra gang til gang, og man kan derfor ikke nødvendigvis vide, hvordan man reagerer ved næste stop. Her kan rygestopmedicinen hjælpe og dulme abstinenserne.

5. Myte: Det er for sent at stoppe efter mange års rygning
Nej, det er aldrig for sent. Det øjeblik du er røgfri, stopper de ødelæggende processer, som tobakken har sat i gang nede i lungerne. Det betyder ikke, at lungerne bliver raske, men det begrænser skaderne.

Kilde: Lungeforeningen, www.lunge.dk

Deltag i debatten
Del.