Mandag den 5. februar kl. 15.20 kom en 80-årig kvinde hjem på sin adresse på Græsager, hvor hun blev kontaktet af to yngre udenlandske mænd, der distraherede hende og fik fat i hendes pung, medens de holdt hendes ene arm.

Kvinden havde været ude at handle og brugt sit dankort til betaling. Der var forsøgt hævning på kortet, men der var anvendt en forkert pinkode, hvorfor det var mislykkedes.

Det er meget vigtigt, at man husker at dække for sin indtastning, når man bruger kort i en forretning.

Dermed forhindrer man tyveri.

Gerningsmændene har ikke haft held til at aflæse den rette kode i det aktuelle tilfælde, og dermed har de ikke fået noget større udbytte.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi

Deltag i debatten

Del.