I Tømrerfirmaet Sten Jensen er styringen af den daglige drift baseret på IT-programmet Excel. For at strømline driften og sikre, at medarbejderne har nemt ved at bruge Excel effektivt, har de været på kursus i ErhvervsCentret for at styrke deres kompetencer i at bruge programmet bedre og fx blive fortrolige med forskellige genvejsfunktioner. Kursisterne er meget tilfredse med læringsforløbet, da kurset løbende er blevet tilpasset deres brug af Excel i dagligdagen.

Kurset i Excel har fundet sted hver torsdag formiddag i ErhvervsCentrets nye IT-værksted i de sidste fire måneder. Tømrerfirmaet Sten Jensen, der har specialiseret sig i renovering af større erhvervsbyggeri og holder til i Karlslunde, har lige haft seks medarbejdere på skolebænken på det samme kursus i Excel. Alle fik udleveret undervisningsmateriale, som indeholdte opgaver og instruktioner inden for Excel, og de arbejdede med Excel opgaverne i deres eget tempo.

– Vi bruger Excel hele tiden i dagligdagen til driften, da alle vores data i firmaet styres via Excel. Vi bruger fx Excel til at udarbejde og håndtere tilbud, tidsplaner, betalings- og kontoplaner, mandskabsstyring, byggemøder og budgetter. Det er vigtigt, at vi alle gør det samme og kan gøre tingene nemt, og derfor var kurset i ErhvervsCentret relevant, fortæller byggeleder Jakob Pedersen fra Tømrerfirmaet Sten Jensen.

IT-instruktøren, der stod for kurset, tilpassede indholdet til virksomhedens brug af Excel i dagligdagen.

– Jeg har gjort mig umage med at tilpasse kurset til kursisternes behov og taget udgangspunkt i, hvordan Tømrerfirmaet Sten Jensen bruger Excel i dagligdagen. Det er vigtigt, at medarbejderne oplever, at de i en travlt hverdag på jobbet kan bruge alle de tips og tricks, som de får her på IT-værkstedet, understreger Jakob Jørgen Jakobsen. Han har hjulpet og vejledt kursisterne i at bruge Excel på jobbet alle torsdage i perioden fra den 1. marts 2018 til slutningen af juni 2018 i ErhvervsCentret.

Gået fra at være god til Excel til at være superbruger

Formålet med at etablere et IT-værksted i ErhvervsCentret har været at sikre, at de lokale virksomheder har nem adgang til at efteruddanne medarbejderne, så de fx opkvalificeres til at løfte nye opgaver og kan effektivisere eller få lettet nogle arbejdsgange ved at udvikle deres IT-kompetencer. Hos Tømrerfirmaet Sten Jensen er byggeleder Jakob Pedersen godt tilfreds med at have været på kursus i ErhvervsCentret sammen med kollegerne.

– Takket være kurset i Excel er vi gået fra at være gode til Excel til at være superbrugere. Nu kan vi finde specifikke løsninger på problemer. Fx kan vi nu nemt opsætte et skema i Excel. Det har været et super godt kursus. Vi er også tilfredse med lokalerne og miljøet i ErhvervsCentret, understreger Jakob Pedersen.

Han vurderer, at en anden fordel ved at tage et Excel kursus i ErhvervsCentret, er, at det er et hyggeligt sted og ligger tæt både på motorvejen og medarbejdernes virksomhed, så de hurtigt og nemt kan komme tilbage på arbejdspladsen.

– Vi kommer med glæde i ErhvervsCentret. For her er en god stemning. Det ligger også rigtig godt. Rammerne er professionelle og velegnede til kursus- og mødeaktiviteter, fortæller Jakob Pedersen, der også sætter pris på, at virksomheden ligger i Greve tæt på gode trælasthandler, hvor medarbejderne henter byggevarer dagligt.

Kilde: ErhvervsCentret Greve

Deltag i debatten
Del.