Mandag d. 22. oktober kl. 15.53 rykkede politiet ud til en legetøjsforretning i indkøbscentret Waves, hvor to piger var blevet tilbageholdt af en vagt efter tyveri af slikkepinde.

Politiet fik kontakt til to piger på 8 og 9 år fra Greve, som havde stjålet to slikkepinde til en samlet værdi af 198 kr. fra legetøjsbutikken.

Pigerne kunne ikke sigtes for tyveriet, fordi de er under den kriminelle lavalder på 15 år. Politiet kontaktede derfor straks de sociale myndigheder, som politiet og de to piger mødtes med ved pigernes nærliggende bopæl kort efter.

Myndighederne orienterede i den forbindelse forældrene om pigernes tyveri af slikkepindene. Politiet udfærdiger efterfølgende en socialrapport, som sendes til kommune til orientering.

På pigernes bopæl var begge forældre til stede. Den 29-årige mor sås efterlyst af politiet med henblik på fremstilling i fogedretten, så hun blev frihedsberøvet med henblik på fremstilling i fogedretten tirsdag formiddag.

Kilde: Midt – og Vestsjællands Politi

Deltag i debatten

Del.