Der var lagt op til storkamp på Strandgaard Park da Karlslunde og Greve tørnede sammen lørdag d. 30. marts.

Foråret kom også forbi med høj sol og årets, indtil da, varmeste dag og græsslåmaskinen havde kun lige forladt banen, da de 2 hold stemplede ind til opvarmning.

Det kunne være man skulle have fuldt med der for selv kampen bød ikke på ret meget underholdning. Karlslunde kom bedst fra start og pressede det første kvarter godt på og efter 7 minutters spil stod Karlslundes Filip Bidstrup næsten fri, dog med ryggen til målet, men tippede elegant bolden op til sig selv og med et saksespark sendte han bolden i en blød bue over den frembusende Greve målmand til stillingen 1-0.

Som kampen skred frem fik Greve bedre fat og kom tættere på Karlslundes straffesparksfelt. Efter godt en halv times spil fik Greve frispark ca 5 meter uden for feltet lidt til venstre for mål. Det blev Greves Christian Larsson som skulle eksekvere og han sendte flot bolden ind i den venstre krog uden chance for Karlslundes målmand. 1-1 var også stillingen da der blev fløjtet til halvleg og meget mere skete der ikke i den kamp.

Greve havde en enkelt stor chance, hvor bolden endte med at blive skudt højt over mål og Karlslunde blev måske snydt for et straffespark mod slutningen af halvlegen. 1-1 endte det og Greve kunne forlade Strandgaard Park med det ene point mens hjemmeholdet måtte nøjes med det andet.

Resultatet var, spillet taget i betragtning, helt ok.

Greve skal, i næste runde, en tur til Birkerød mens Karlslunde skal på deres første mission på udebane i denne del af turneringen.

De drager til Herlev, som er kommet rigtigt flot fra start og har med 6 point i de 2 første kampe, og dermed har overhalet Karlslunde og ligger nummer 3 med Karlslunde lige efter på 4. pladsen.

Det ligner igen et spændende opgør og kampen spilles på Herlev Stadion lørdag d. 6. april kl 13:30.

Kilde: Karlslunde IF

Deltag i debatten
Del.