Søndag den 5. august kl. 12 – 16 inviterer Kunstforeningen Køge Bugt i samarbejde med Greve Museum på skovtur i museumshaven, hvor udstillingen Skulptur 2018 Extra lige nu kan opleves. Allerede nu er det tid til at forudbestille din frokost, hvis du selv vil slippe for at står for madpakken.

Nyd din madkurv mellem blomster og skulpturer

Skovturen mellem skulpturerne byder på en kombination af hygge, kunst og kultur.
Hvis du ikke selv vil stå med ansvar for en lækker madpakke, så kan du trygt overlade det til museets café. Husk dog, at maden skal bestille SENEST den søndag d. 22. juli på booking-museum@greve.dk eller 43 40 40 36

Du kan vælge mellem følgende madpakker fra caféen, som alle koster 99 kr.:

Menu 1:
1 kyllingelår med hjemmelavet kartoffelsalat, 1 øl/vand, kaffe/the og kage
Menu 2:
Sandwich med tun/æg/grønt, 1 øl/vand, kaffe/the og kage
Menu 3:
Frikadeller med rugbrød og surt, 1 øl/vand, kaffe/the og kage

Du kan selvfølgelig også vælge at medbringe din egen madkurv. På dagen vil medlemmer af Kunstforeningen vise rundt og fortælle om de udstillede værker og kunstnerne bag, og der vil også blive sørget for lidt musikalsk underholdning – og så er det bare at håbe på godt vejr! Selve arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.

Læs mere om Greve Museum på www.grevemuseum.dk eller på www.facebook.com/grevemuseum

Kilde: Greve Museum

Deltag i debatten
Del.