På byrådsmødet mandag skal politikerne træffe svære beslutninger for at sikre, at kommunens økonomi balancerer.

Politikerne skal tage særligt svære beslutninger, når de mødes til byrådsmøde på mandag. I forvejen er Greve Kommunes økonomi under pres af flere grunde: Den ældre del af befolkningen vokser. Flere børn og voksne har særlige behov og brug for støtte. Og mange af kommunens bygninger er nedslidte og skal renoveres.

Oven i det skal Greve Kommune nu betale en del af bloktilskuddet tilbage til staten. Helt præcist drejer det sig om 24 millioner kroner.
Det er penge, som kommer til at mangle i årets budget, og derfor skal politikerne nu beslutte, hvor kommunen skal spare.

“Ingen synes, at det er sjovt at spare penge. Men det er byrådets fornemste opgave at sørge for at budgettet er i balance, siger borgmester Pernille Beckmann.

Bloktilskuddet bliver hvert år udbetalt fra staten på baggrund af et skøn, og midt på året bliver tilskuddet så reguleret op eller ned.

Hele byrådsmødets dagsorden kan læses på greve.dk/politik
Byrådsmødet er på mandag den 25. juni kl. 17.00

Kilde: Greve kommune

 

Deltag i debatten
Del.