46-årige Peter Larsen, der startede op som selvstændig i 2015 med konsulentfirmaet Stratex på Bredager i Greve, holder ansættelsessamtaler i ErhvervsCentret. Stedet er helt perfekt til formålet, mener han. For rammerne er præsentable og ideelle til fortrolige møder mellem forretningsfolk. Servicen er altid i top, og der er god plads, ro og mulighed for diskretion til at gennemføre en professionel rekruttering.

Det er perfekt at leje mødelokaler i ErhvervsCentret til forretningssamtaler og ikke mindst ansættelsessamtaler. Det vurderer Peter Larsen, der er adm. direktør og ejer af Stratex. Han er uddannet ingeniør med en MPA og har arbejdet som HR-chef og HR-manager i Mærsk i knap ti år, inden han sprang ud som selvstændig i januar 2015. I dag lever han af at sælge konsulentydelser inden for forretningsudvikling, strategi og ledelsesudvikling. Han er meget på farten i sin bil og ude hos kunderne. En stor del af tiden går med at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at finde den bedst egnede kandidat med den helt rigtige profil til et ledigt lederjob eller en bestyrelsespost.

– Da jeg efter min opstart som selvstændig fik den første rekrutteringsopgave og skulle finde et godt sted til at holde ansættelsessamtalerne, kiggede jeg efter et centralt beliggende og pænt sted i Hovedstadsområdet. For mig var det afgørende, at det var et præsentabelt og nemt tilgængeligt hus med en god service og en reception, der tager imod kandidaterne. Valget faldt helt naturligt på ErhvervsCentret, siger Peter Larsen.

Da en succesfuld rekruttering eller headhunting på højt niveau indebærer fortrolighed og diskretion, er det en styrke at gennemføre ansættelsessamtalerne et neutralt sted og i professionelle rammer, vurderer Peter Larsen. Han har lige afsluttet en rekrutteringsopgave i ErhvervsCentret for tømrer- og snedkerfirmaet Arne Pedersen A/S, der har søgt en afdelingschef.

– Der er styr på tingene og en både rolig, professionel og venlig atmosfære i ErhvervsCentret. Jeg kommer med mit set-up, og det passer bare lige ind i stedets rammer. Det er bare er super! Det får mig og min kunde til at fremstå professionel, og det giver mig en ro, så jeg kan koncentrere mig om at være nærværende i samtalen med kandidaterne og finde frem til, hvem der bedst matcher virksomhedens behov, forventninger og kultur, understreger Peter Larsen og fortsætter: Det er en fordel, at stedet har en god, central beliggenhed på Sjælland lige ud til motorvejen og tæt på alt – også lufthavnen – i et af Greves mest attraktive erhvervsområder. Det er nemt og hurtigt at komme hertil, også for kandidater, der kommer langvejs fra. Du slipper for at blive udfordret af trafikken og parkeringsproblemerne i København, og her har du fri parkering lige ved døren.

Peter Larsen har i november 2017 haft otte kandidater til samtale i ErhvervsCentret, og nu er han kommet i mål med det helt rigtige match mellem en kandidat og virksomheden. Han vil klart anbefale stedet til andre, der er på udkig efter et præsentabelt mødelokale i hovedstadsområdet tæt på alt.

– Alt virker bare. Det er bestemt pengene værd. Du får en løsning, der bare virker et hundrede procent og så til en meget fornuftig pris, siger Peter Larsen, der påskønner, at man ikke behøver at have kontor i ErhvervsCentret for at kunne leje mødelokaler i huset.

ErhvervsCentrets mødelokaler kan leje på timebasis med og uden forplejning
ErhvervsCentret råder over forskellige typer af mødelokaler, hvor der er god plads op til 6, 10, 20 eller 50 mødedeltagere. Det er muligt at leje mødelokalerne på timebasis eller som en samlet mødepakke.

– Vi skræddersyr meget gerne en mødepakke, som passer til den enkelte kundes arrangement. Hvis man ikke har været her før, er man naturligvis meget velkommen til at få en rundvisning først, fortæller mødebookingkoordinator Winnie Spoon, der kan kontaktes på: 3691 5006 eller ws@greve.dk.

Kilde: ErhvervsCentret i Greve

Deltag i debatten
Del.