April måned byder på hele to foredrag på museet på Mosede Fort.

April måned byder på hele to foredrag på museet på Mosede Fort.
18. april kl. 15.00 kan du møde museets nye inspektør Kristian Bruhn, der fortæller om, hvordan Danmark planlagde sit forsvar op til 1. verdenskrig ved hjælp af en spion i Berlin, hvilket blandt meget andet førte til beslutningen om at opføre Mosede Fort.
24. april kl. 15.00 fortæller lektor ved Syddansk Universitet Erik Kulavig i forbindelse med forskningens døgn om den russiske revolution og dens konsekvenser.

Ny museumsinspektør holder foredrag

Kristian Bruhn tiltrådte som inspektør på Mosede Fort den 1. februar. Han er uddannet historiker og blev i december ph.d. på en afhandling om den millitære efterretningstjenestes historie i Danmark. Han har tiden omkring 1. verdenskrig som forskningsområde og kommer fra en stilling i Rigsarkivet. Kristian er 41 år gammel, har 3 børn og bor i Roskilde.

Kristian Bruhn

Hvordan ville Danmark forsvare sig?

Kristian Bruhns første foredrag på Mosede Fort vil handle om dansk forsvarsplanlægning i perioden mellem 1864 og 1. verdenskrig og forklare, hvordan Mosede Forts opførelse blev en del af forsvarsplanen. Hvem tog initiativet til Mosede Fort og hvorfor? Mosede Fort var en  udvidelse af Københavns Befæstning, og historien om dette fører os på en spændende rejse til Berlin, hvor der blev arbejdet på hemmelige angrebsplaner rettet mod Danmark, og til en dansk spion i Berlin – den mystiske ”Agent Z”. Hvem var denne agent, og hvorfor er hans spiongerning forbundet med etableringen af Forsvarets udenrigs efterretningstjeneste, oprettelsen af et hemmeligt varslingssystem i Tyskland, udvidelsen af Københavns befæstning, og opførelsen af den bygning, som i dag udgør rammerne omkring museets udstilling?

Trotskij i aktion under borgerkrigen 1918-21

Den russiske revolution 1917

I forbindelse med Forskningens Døgn får museet d. 24. april besøg af lektor ved Syddansk Universitet Erik Kulavig, der vil fortælle om den russiske revolution. Erik Kulavig vil dykke ned i den russiske historie og gennemgå Februar- og Oktoberrevolutionerne og de konsekvenser, som revolutionen i 1917 fik for Ruslands og Sovjetunionens videre udvikling.

Erik Kulavig, der bor i Assens, har netop udgivet bogen “Vi river himlen ned pŒ jorden” om den russiske revolution i 1917. Foto: Peter Leth-Larsen

Praktisk

For begge foredrag gælder det at prisen er 30 kr. inkl. en kop kaffe. Gratis entré for årskortholdere og gæster med gyldig entrébillet til museet. Skal du besøge museet, så gør det FØR foredrag, da vi lukker udstillingen kl. 15. Hvis du vil sikre dig en plads, så kan tilmelding ske på tlf. 20311914 eller e-mail mosedefort@greve.dk.

Kilde: Greve Museum

Deltag i debatten
Del.