Onsdag den 8. maj har Greve Museum aftenåbent til kl. 20. Samme eftermiddag inviterer museet og arkivet til Lokalhistorisk Café kl. 16.30, hvor du kan glæde dig til at høre om Grevelejren under 1. Verdenskrig.

Nabo til 1700 soldater

Synes du nogle gange, at din nabo er lidt træls, at skolen på den anden side af vejen byder på for meget støj, eller at børnene på gaden larmer lige lovlig meget? Så skulle du måske sende en kærlig tanke til beboerne i Greve Landsby for 100 år siden, hvor landsbyen fik en baraklejr med 1700 soldater som ny nabo. På dette tidspunkt boede der i hele Greve Sogn kun 874 personer, så hele 1700 nye naboer var uden tvivl en stor forandring for lokalsamfundet.

Ved eftermiddagens Lokalhistoriske Café vil Niels Jørgen Jensen fra Greve Lokalhistoriske Forening fortælle historien om Grevelejren. Du kan høre om forholdene i lejren og forholdet mellem soldaterne og lokalbefolkningen, krydret med små sjove anekdoter fra livet under 1. Verdenskrig.

Praktiske oplysninger

  • TID OG STED: Arrangementet finder sted på Greve Museum, Bækgårdsvej 9, 2670 Greve, onsdag d. 8. maj kl. 16.30.
  • PRIS: Det koster 30 kroner at deltage i arrangementet dog er der gratis adgang for medlemmer af Greve Museums Venner, Greve Lokalhistoriske Forening, Foreningen Valdemar samt Sydkystens Slægtsforskere

Kilde: Greve Museum

Deltag i debatten
Del.