Tirsdag den 25. september kl. 16.40 fik politiet informationer om, at der var skudt imod en lejlighed med adresse i Krathuset. Politiet kørte til stedet og konstaterede, at der var skudt tre gange imod en privat lejlighed.

Stedet blev efterfølgende gennemsøgt at hundepatruljer, der fandt afskudte patronhylstre. Der blev tilkaldt kriminalteknikere fra Rigspolitiets kriminaltekniske center til at undersøge lejligheden.

Politiet formoder, at der er en sammenhæng imellem denne hændelse og en anmeldelse fra borgere i området mandag aften kl. 20.19, hvor der blev hørt skud.

Politiet efterforsker nu sagen og forsøger at klarlægge, om episoden er et led i den verserende bandekonflikt, der sker i den netop oprettede visitationszone.

Politiet formoder der er en sammenhæng med en anmeldelse fra borgere området mandag aften kl. 20.19, hvor der blev hørt skud i området.

Kilde: Midt – og Vestsjællands Politi

Deltag i debatten

Del.