Elbil omskriver kulthistorie – Med et nyt eksperiment lader Renault elbilen Zoe, fatte pennen og omskrive én af verdens bedst kendte Road trip historier. Ved hjælp af kunstig intelligens skal eksperimentet være med til at sætte fokus på mulighederne ved elbilens øgede rækkevidde. Målet med kampagnen er at udfordre én af de største betænkeligheder ved at købe elbiler, nemlig angsten for at løbe tør for strøm.

Ved hjælp af kunstig intelligens skriver Renaults elbil Zoe en selvstændig fortolkning af Jack Kerouacs kultklassiker On the Road, som i år har 60-års jubilæum. Fortællingen skrives i real tid, og baseres på kørselsdata, således at info fra både bilen og dens omgivelser styrer fortællingen. Gennem data fra bilens sensorer som eksempelvis, acceleration, energiforbrug og geo-positionering, skabes personlige og interaktive fortællinger, som er unikke fra gang til gang for dem, der kører i bilen. Målet med kampagnen er at få danskernes øjne op for elbilens muligheder, og vise, at man i dag faktisk kan tage på Road trip i en elbil. Resultatet er ikke blot den første historie i verden, der er skrevet af en bil, men er også et helt nyt kapitel i bilhistorien og fremtiden for elbiler.

Fra København til Aarhus på én opladning

Elbiler er både støjsvage og komfortable, men frygten for at løbe tør for strøm har indtil nu været afgørende for danskernes manglende lyst til at købe elbiler. Sammen med indfasningen af afgifter på elbiler, er antallet af elbiler i Danmark siden årsskiftet således gået fra lidt til nærmet ingenting.

I januar kunne de første Renault Zoe biler imidlertid trille afsted mod de åbne vidder med et nyt batteri og en rækkevidde på op til 400 km (NEDC) og realistisk 300 kilometer. Elbilen Zoe er således den første og eneste bil i sin prisklasse, der kan køre så langt mellem hver opladning, og markerer derfor et nyt kapitel i elbilens historie.

For at komme rækkeviddeangsten til livs og vise, at elbiler er fremtidens bil, har man fra Renaults side været klar over, at man må gå ekstraordinært og utraditionelt til værks også i markedsføringen:

”Med muligheden 400 km rækkevidde på batteriet er elbilen i dag for mange et fuldgyldigt alternativ til benzin- eller diesel-biler, men det er tydeligt at danskerne stadig har en barriere for at købe elbiler. Vi vil gerne have elbilerne ind på lystavlen hos danskerne, og har valgt at gribe opgaven an på en anderledes og kreativ måde, som gerne skulle sætte en tyk streg under, hvad elbilerne rent faktisk kan i dag. Derfor har vi ved hjælp af ny teknologi og kunstig intelligens prøvet at synliggøre den øgede rækkevidde og ubekymrede, ubesværede køreglæde og selv ladet bilen skrive en moderne Road trip fortælling”, fortæller Søren Hyltoft, PR- og informationschef hos Renault Danmark.

’On the road’ anno 2017

I år er det 60 år siden, at Jack Kerouacs beatnik klassiker ’On the Road’ blev udgivet første gang. Siden da har bogen haft status som et kultværk om frihed, eventyr og udlængsel. Og selvom meget har ændret sig siden, er vores forventninger til de drømme, bilen skal kunne realisere, omtrent de samme. Med udgangspunkt i det oprindelige manuskript, er resultatet af Zoe omskrivning en interaktiv fortælling om en Road trip anno 2017, der, i tråd med tidens ånd, er fortalt fra bilens og passagerernes unikke perspektiv, og formes ud fra hvordan, hvor og hvornår bilen køres.

Som led i kampagnen har Renault produceret en kampagnefilm, og en film, der illustrerer hvordan eksperimentet bliver udført – filmen kan ses her.

 

 

Deltag i debatten
Del.