Sidste nyt fra Politirapporten !!!

Torsdag d. 21 december kl. 15.02 kørte politiet til supermarkedet Netto, hvor to drenge var tilbageholdt efter tyveri af energidrikke.

Drengene ville ikke oplyse deres navn og adresse. Politiet fik kontakt til to drenge på 13 og 14  år fra Greve, som havde stjålet energidrikke og slik for knap 100 kr., som de havde gemt i en rygsæk, da de gik gennem kassen uden at betale.

De to drenge blev afhørt til sagen, men kunne ikke sigtes for tyveriet, fordi de begge er under den kriminelle lavalder på 15 år.

Efter at have underrettet de sociale myndigheder om sagen kørte politiet de to drenge hjem til deres respektive forældre, som således også blev underrettet om sagen.

Torsdag d. 21 december kl. 19.56 fik politiet en anmeldelse fra en villaejer om, at der i tidsrummet kl. 14.30-19.55 var forøvet på stedet, idet en rude i et vindue var aflistet, hvorefter to gerningsmænd ifølge overvågningen på stedet havde skaffet sig adgang til villaen.

De to mistænkte mænd på overvågningen blev beskrevet som:

A: Mand, 40-50 år, Hudfarve: Hvid,Hårlængde: Skaldet, Yderligere kendetegn: Måne, Talte: Fremmedsprog, Iført: Sorte bukser, hvid halstørklæde, sorte handsker, sorte sko med hvid bund, Medbragte: Lommelygte

B: Mand, 20-40 år, 180-200 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Talte: Fremmedsprog, Iført: Lyse bukser, sorte sko med hvid bund, Jakke med hætte, sorte handsker.

Beboeren havde ved politiets undersøgelse af gerningsstedet ingen oplysninger om, hvorvidt de to mistænkte havde stjålet noget.

Lokalpolitiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket de to mænd i området. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Kilde: Midt og Vestsjællands Politi

Deltag i debatten

Del.