Onsdag den 22.august kl. 22.41 foretog en patrulje en kontrol af tilstedeværende personer, der befandt sig ved Mosede Fort, og som tilsyneladende opholdt sig i længere tid på stedet.

Politiet kontrollerede i alt fem mænd og to kvinder med tilhørsforhold til Rumænien.

En 32-årig kvinde var efterlyst fra Sydsjællands og Lolland-Falsters politi til udlevering af et betalingspåkrav fra Retten i Næstved, hvilket hun efterfølgende fik udleveret på Køge politistation.

En 35-årig mand var efterlyst i Schengen til konstatering af sin bopæl, som blev fastlagt til en adresse i Taastrup. Ingen blev sigtet for noget i anledning af kontrollen.

Kl. 2340 var politiet igen ved fortet, hvor en bulgarsk bil med to sovende personer i holdt på området. De forlod dog straks stedet i forbindelse med politiets tilstedeværelse i området.

Kilde: Midt – og Vestsjællands Politi

Deltag i debatten

Del.