Lokalhistorisk café på Greve Museum 10. april kl. 16.30

”Tidlig morgen klokken seks den 29. januar kom Lisbeth til verden.
Jordemoder og læge var til stede.
– Er der en til? spurgte mor lægen.
– Ja, var svaret, og jeg blev født tyve minutter senere.
Til stor overraskelse var det blevet til et par tvillinger.
Vi vejede seks pund hver, dvs tre kg, – en god vægt for et par tvillinger”.

Sådan lyder teksten på bagsiden af Bodil Bøiehøjs erindringsbog om hendes barndom i Mosede i 1950’erne. Bodil voksede op på Mosede Politistation ved Mosede Strand sammen med sin tvillingesøster, en storebror, en storesøster, en mor og en far, der var leder af politistationen.

På den lokalhistoriske café onsdag d. 10. april kl. 16.30 kan du høre meget mere om hendes historie, og om hvordan det har været at skrive en erindringsbog. Bodil Bøiehøj vil med udgangspunkt i sin erindringsbog fortælle om en helt almindelig barndom i 1950´erne – men måske ikke så almindelig endda, for den var meget anderledes end den barndom, børn vokser op i nu til dags.

Praktisk information

  • Arrangementet koster 30 kroner, og billetterne kan købes på dagen i museets café.
  • Dog er det gratis at deltage for medlemmer af Greve Museums Venner, Greve Lokalhistoriske Forening, Foreningen Valdemar samt Sydkystens Slægtsforskere.
  • Det foregår d. 10/4 kl. 16.30 på Greve Museum, Bækgårdsvej 9, 2670 Greve.
  • Læs mere om åbningstider, entré til museet, arrangementer og udstillinger på www.grevemuseum.dk.

Kilde: Greve Museum

Deltag i debatten
Del.