Mandag d. 14. august kl. 08.05 anmeldte en kvindelig beboer, at to fremmede mænd gik rundt inde i hendes have.

De medbragte tasker, men forsvandt skyndsomt, da de blev opdaget. Politiet kørte til området for at lede efter de to mænd, som var forsvundet fra Elmehaven.

Ved den fortsatte eftersøgning traf politiet på Enebærvej to mænd, der svarede til anmelderens beskrivelse af mændene. De gik i retning mod Karlslunde S-station og var to mænd på 32 og 36 år fra Rumænien.

Begge blev anholdt kl. 0820, idet den 36-årige overtrådte et indrejseforbud i Danmark, og den anden blev anholdt med henblik på fastlæggelse af hans identitet samt grundlag for ophold i Danmark sammen med den 36-årige.

Den 36-årige blev senere fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde, hvor han fik en dom på 20 dages fængsel og efterfølgende udvisning af Danmark med et indrejseforbud. Den 32-åriges forhold undersøges fortsat nærmere af politiet.

Kilde: Midt – og Vestsjællands Politi

Deltag i debatten

Del.