GreveSolrødErhvervs bestyrelse har onsdag den 13. december kl. 12.00 indgået aftale om ny konstituering.

Aftalen indebærer, at Helena Nymann besætter formandsposten og Lars Brix Magnussen næstformandsposten. Bestyrelsen består herefter af: Helena Nymann (Gjeddesdal Gods), Lars Brix Magnussen (Primero), Torben Hoffmann, (byrådsmedlem (V) og indehaver af GardinDesign), Kim Terp (Spar Nord Køge Bugt), Susanne Schou Herbst (Frisør Herbst), Marianne Pedersen (Sydkysten), samt suppleanterne Jonas Hallum (WINadvokater) og Jes Johansen (InventarDesign).

Den nye konstituering skyldes, at foreningens formand siden marts 2015, erhvervsmand Torben Hoffmann, i november opnåede valg til Greve Kommunes kommunalbestyrelse, hvilket foruden byråds- og udvalgsarbejde, indebærer bestyrelsesposter i flere lokale virksomheder, hvorfor den afgående formand i overensstemmelse med vedtægterne, har meddelt bestyrelsen sin afsked.

Parterne har indgået aftale om konstituering for perioden januar 2018 frem til foreningens ordinære generalforsamling i marts 2018.

Bestyrelsen vil gerne takke Torben for hans enorme indsats og den store betydning, han har haft for foreningens udvikling og trivsel i hans formandsperiode. Dit engagement er uden sidestykke og dit gode humør og venlige væsen er til efterlevelse.

 

Kilde: GreveSolrødErhverv

Deltag i debatten
Del.