Oplev Greve Harmoniorkester sammen med tenoren Thomas Koppel som solist, når der søndag den 17. juni kl. 14 er musik og sommerstemning i Greve Museums hyggelige gårdsplads.

Traditionen tro inviterer Greve Museum og Greve Harmoniorkester til midsommerkoncert i museets gård. Tenoren Thomas Koppel, som altid formår at skabe den helt rette stemning med sin optræden vil igen i år medvirke som solist ved koncerten. Alt er dog ikke helt som det plejer; i år kan publikum glæde sig til at møde orkestrets nye dirigent, Grith Hansen-Schwartz. Koncerten begynder kl. 14 og varer cirka 1 – 1½ time.

Musikken

Programmet er sammensat af musik i den lettere genre, hvor publikum kan glæde sig til smuk sommerlig ballet- og skuespilsmusik af danske og udenlandske komponister.

Thomas Koppel og Greve Harmoniorkester

Servering og vejrguder

Det vil være muligt at købe vin, øl vand, kaffe og kage før og efter koncerten. Vi håber selvfølgelig, at vejrguderne er på museets og musikernes side, men i tilfælde af regn vil det være nødvendigt at aflyse den udendørs koncert, da musikernes instrumenter ikke kan holde til det. Ring evt. til museet på 43 40 40 36 efter kl. 13.00, hvis der er tvivl om, hvorvidt koncerten kan gennemføres.

Praktiske informationer

Der er fri entré til koncerten og til museet. Museet har denne søndag åbent fra kl. 11-16. Læs mere om museets arrangementer og udstillinger på www.grevemuseum.dk

Kilde: Greve Museum

Deltag i debatten
Del.