Søndag den 15 april kl. 02.43 fik politiet en henvendelse fra en lokal borger om, at en mand, der gik rundt med bar overkrop, gik råbende og skrigende rundt i området, ligesom han kastede med ting, han fandt undervejs.
Politiet fik i området kontakt til en 23-årig mand fra Hvidovre, der var påvirket af spiritus, og som ikke umiddelbart blev skønnet i stand til at klare sig selv.
Han blev derfor frihedsberøvet med henblik på afrusning i detentionen. I forbindelse med undersøgelse af hans tøj fandt politiet ham i besiddelse af 1½ gram hash, så han blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.
Søndag ved frokosttide blev den 23-årige løsladt og kan nu forvente at modtage en bøde for hashbesiddelsen.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi
Deltag i debatten