Søndagsmarkedet ved Greve Midtby Center er en fast tradition.

Et marked hvor mere end 1.200 private loppefolk og kræmmere sælger deres varer sommeren igennem. Årets første marked afholdes d. 6. maj

Søndagsmarked, som er blandt områdets største udendørs loppe- og kræmmermarked, afholdes hver søndag fra d. 6. maj til d. 9. september kl. 9-14 og der er plads til godt 120 stadepladser til loppefolk og kræmmere på parkeringspladsen ved Cirkle-K hver søndag.

Det traditionsrige Søndagsmarked bidrager til Lions klubbernes indtjening til brug i humanitære og kulturelle sammenhænge. Det sætter klubberne stor pris på og benytter lejligheden til at give en stor tak til alle jer, der lejer en stadeplads, fortæller Søren G. Klingemann, præsident i Lions Karlslunde.

Vi glæder os over at se de mange private kræmmere fra et meget stort opland og vi håber, at rigtigt mange borgere vil komme forbi og gøre en god handel. Vi oplever en stadig stigende interesse for denne lokale tradition, som nu kører på sin 19. sæson.

Der er altid Lions medlemmer med gule veste på pladsen, for at få markedsdagen til at fungere, og vil du vide noget om Lions og har du eventuelt lyst til at være med i Lions, så er der rig mulighed for at høre mere om Lions humanitære og kulturelle arbejde og blive inspireret til at blive en del af verdens største private humanitære organisation, hvor en krone ind, også er en krone ud.

Vi arbejder frivilligt og vi vil prøve at få forskellige underholdende aktiviteter henover sommeren. Flere detaljer om markedet kan findes på lionsklubbernes hjemmesider, greve.lions.dk, karlslunde.lions.dk, tune.lions.dk

Kilde: Lions Clubs International

Deltag i debatten
Del.