Greve væve- og tekstilklub afholder medlemsudstilling i Greve Borgerhus.

Her præsenterer vi, hvad vi beskæftiger os med inden for vævning og alle de andre tekstile teknikker.

I år viser vi Greves længste kludetæppe. Inspirationen har vi hentet i Växsjö, hvor der i september måned 2017 blev afviklet det svenske væveråds messedage. Her havde 22 lokale vævestuer fremstillet et 325 m langt kludetæppe, som var rullet ud ned gennem byens gågade.

I Greve Borgerhus er der en meget lang gang, og her vil vi vise, at vi også kan væve i laaange baner.

Udstillingen vises lørdag, den 17. og søndag, den 18. marts, begge dage fra kl. 11-17.

Der er gratis adgang – vi glæder os meget til jeres besøg.

På gensyn i Borgerhuset, Greveager 9.

Kilde: Greve væve- og tekstilklub

Deltag i debatten
Del.