Mens alle spændt venter på, hvad der skal ske med Kevin Magnussens Formel 1 karriere, sender Renault nu en helt særlig Renault Clio GT Kevin Magnussen Edition på gaden.

Der er ingen andre sportsudøvere i Danmark, der p.t er lige så meget i mediernes søgelys som Renaults danske Formel 1 pilot – Kevin Magnussen.

Uanset om han fortsætter 2017 i en Renault Formel 1 eller ej, så er Renault Danmark stolte af at kunne præsentere en Renault Clio, der bærer Kevin Magnussens signatur. Og det er ikke hvilken som helst Clio.

Det er nemlig den spritnye Renault Clio GT Line med 120 hk turbomotor, der klarer 199 km/t og i øvrigt er spækket med udstyr. 17 tommer alufælge, mørktonede ruder, sportssæder, særligt sportsrat, pedaler og gearknop giver bilen et uomtvisteligt sportsligt look.

Og for at understrege dette har Kevin Magnussen sat sin signatur på forskærmene og bag på bilen. Den særlige Kevin Magnussen Edition, er en limited edition, fås kun i sort metallak med grå designdetaljer, der går igen på spejlkapper, sidelister og bagkofanger.

Den sprøde Renault Clio Kevin Magnussen edition er naturligvis spækket med udstyr som automatisk klimaanlæg, 17 tommer alufælge, hands free card, Fuld LED lys og sportsrat, pedaler og gearknop, ligesom integreret navigation og lækkert lydsystem er en del af pakken.

Prisen for Renault Clio Kevin Magnussen Edition bliver 204.990 kroner, og der er kun et meget begrænset antal biler til salg.

Om baggrunden for at Renault Danmark nu har lavet denne særlige model siger Direktør Henrik Bang

Vi er utrolig glade og stolte over at have en dansker bag rattet af en Renault Formel 1. Og vi har lært Kevin at kende som et sympatisk, venligt og ambitiøst menneske. Som tak for en spændende sæson til Kevin og alle hans loyale fans lancerer vi denne hyldest Renault Clio. Renault Clio GT Kevin Magnussen Edition. 

Deltag i debatten
Del.