Efterårsferie for børn på Greve Museum

På Greve Museum står fire dage i efterårsferien i kartoflens tegn. Fra tirsdag d. 16. oktober til fredag d. 19. oktober alle dage fra kl. 11.30 – 14.30 kan børnene nemlig høre om, hvordan det var at være barn for 100 år siden, da efterårsfe­rien blev kaldt for kartoffelferien. Dagen vil byde på rundvisning i børnehøjde og herefter et kartoffelværksted, hvor vi arbejder med kartoffeltryk.

Kartoffelferie for 100 år siden

I dag er efterårsferien et pusterum for alle skolebørn, men i gamle dage blev denne ferie hver­ken brugt på afslapning eller rejser til andre lande. I gamle dage var børn en del af ar­bejds­styrken, og de skulle hjælpe til i travle perioder på gårdene.

1814 blev der lavet en lov om, at alle børn fra 7 til 14 år skulle gå i skole. På landet gik mange børn kun i skole hver anden dag, for at der var tid til at hjælpe til på gården på de skolefri dage. Når kartoflerne skulle tages op i oktober, blev børnene helt hjemme fra sko­len for at hjælpe til i den travle tid. Derfor blev kartoffelferien indført i 1899, så børnene kunne få en uge til at hjælpe med kartoffelhøsten. I dag har de færreste børn travlt med at høste kar­tofler i kartoffelferien, men man holder stadig ferie. Nu kaldes kartoffelferien bare for efter­årsferie.

Aktiviteter med kartofler

Greve Museum inviterer børn og voksne med på en rundvis­ning i børnehøjde i Grevegård, hvor man kan høre om børns hverdag før i tiden. Efter rundvisningen åb­ner kartoffelværkste­det, hvor børnene kan lave kartoffeltryk.

Praktiske oplysninger

Arrangementet foregår på Greve Museum, Bækgårdsvej 9, 2670 Greve, tirsdag d. 16. oktober, onsdag d. 17. oktober, torsdag d. 18. oktober og fredag d. 19. oktober. Alle dage fra kl. 11.30 – 14.30. Museet har åbent tirsdag – fredag fra kl. 11-15, lørdag og søndag fra kl. 11-16, mandag lukket. Læs mere om museet på grevemuseum.dk eller på facebook.dk/grevemuseum.

Tilmelding er ikke nødvendig. Bare mød op.

Der vil være materialepris i værkstedet.

Kilde: Greve Museum

 

Deltag i debatten
Del.