Efter 2 fantastiske sæsoner i DBU Mesterrækken hvor det blev til 2 første pladser ud af to mulige begge år, samt en del turneringssejre undervejs, havde Karlslunde U15 hold spillet sig op til Eliterækken og blev derfor indstillet til Elite Øst U 15.

Efter flere overvejelser, dialog i trænertruppen, og hvor 7 spillere var scoutet til andre Elite klubber, 2 af dem endda på U16’s landshold, valgte vi alligevel at tage udfordringen op, som det første hold nogensinde i Karlslunde’s historie.

Vi var meget spændte på hvordan det ville gå ”den nye dreng i klassen” og kunne fra første kamp mærke den store opmærksomhed , der lå over os. Det gjalt både fra andre klubber, men også fra forskellige Scouts.

Vi har fået en FANTASTISK start… med tre sejre og en uafgjort de første 4 kampe, deriblandt en sejr over FCK’s Elitehold, har vi måtte indse, at det var det rigtige valg for holdet, årgangen samt en del fra vores hold 2 i U15 , som ligeledes har været med til at løfte denne opgave.

Trænerne Jesper & Søren udtaler: Sæsonen er stadigvæk lang, men vi er fuldt ud tilfredse at spillerne følger vores koncept, står sammen som et hold, spiller med passion og vilje og sammen skal vi nok nå vores mål.

Hold & Årgangsleder André udtaler: I en årgang hvor vi har været helt oppe på 84 spillere i en årrække, og nu er 54 spillere tilbage, er vi  lykkelige over at kunne have et hold i Elite Øst

Kilde: Karlslunde IF

Deltag i debatten
Del.