Der var god stemning og mange tilskuere til mandagens lokalbrag på Greve Stadion. Karlslunde var på besøg og det skulle blive en flot og underholdende kamp.

Karlslunde fik virkeligt gang i det hurtige spil langs jorden og i de 22. minut gjorde Mathias Tagø det til 1-0 på et flot gennemspillet angreb. Karlslunde var dominerende på trods af en del fejlafleveringer og Greve kom da også igennem til flere chancer.

Efter 29 minutter spillede Karlslunde sig igen flot igennem og denne gang var det Marcus Winberg som sendte bolden i nettet. Kort før pausen fik Greve reduceret til 1-2 efter en god gang klumpspil foran Karlslundes mål.

Denne stilling holdt til pause men efter ca 20 minutters spil i anden halvleg gik det igen galt for Greve. Karlslundes Christian Larsen gjorde det til 3-1. 6 minutter før tid fik Greve tilkendt et straffe, som blev udnyttet fuldt ud og dermed 3-2 til Karlslunde.

De sidste minutter blev hektiske og efter 86 minutter lukkede Andreas Rasmussen kampen med en scoring til 4-2 til Karlslunde, som dermed kunne tage hjem fra Greve Stadion med alle 3 point.

Karlslunde møder Herlev nu på lørdag d. 22. september kl 13 hjemme på Strandgaard Park. Herlev ligger nummer 3 i rækken med 13 point for 7 kampe.

Karlslunde ligger nummer 5 med 12 point ligeledes efter 7 kampe, så der placering på spil lørdag.

Kilde: Karlslunde IF

Deltag i debatten
Del.