Unge skal tage en uddannelse eller have et job. Det er Greve Kommunes filosofi, og den giver resultater.

På landsplan faldt antallet af unge på offentlig forsørgelse sidste år med 2,3 procent. Greve Kommune gav dog resten af landet baghjul og oplevede et fald på hele 10,1%.

Ifølge Morten Dahlin (V), formand for Greve Kommunes Integrations, – Beskæftigelses- og Ungdomsudvalg, skyldes det kommunens grundlæggende filosofi og evnen til at stille krav:

“Vi mener helt grundlæggende, at unge i Greve ikke skal leve på dagpenge, kontanthjælp eller andre offentlige ydelser. En ung i Greve skal forsørge sig selv – enten ved tage en uddannelse med SU eller løn eller ved at klare et almindeligt job.

Sidste år satte Morten Dahlin sammen med det daværende Udvalg for Vækst- og Beskæftigelse det mål, at antallet af unge på offentlige ydelser skulle falde med mindst syv procent. Det er lykkedes.

“Jobcentret har gjort en strålende indsats for at få de unge godt videre i livet. I alt er antallet af unge på forsørgelse er faldet med over ti procent. Det er i alt 35 unge mennesker, som nu har fået et positivt indhold i livet i form af arbejde eller skole i forhold til året før”, siger udvalgsformanden.

Greve Kommune anvender straksaktivering for unge. Det betyder, at når en ung, rask arbejdsløs møder op på i Jobcentret i Greve, får vedkommende et nyttejob på stedet. Det kan for eksempel bestå i, at man 37 timer om ugen skal arbejde med, at holde kommunen pæn og ren i det såkaldte Service++korps.

Siden ordningen blev indført er der registreret et fald på over 80 procent af unge åbenlyst ud-dannelsesparate på passiv forsørgelse.

Kilde: Greve Kommune

 

Deltag i debatten
Del.