Tirsdag d. 29. august 17 kl. 09.55 fik politiet anmeldelse om et indbrud på Skovparken, hvor den 53-årige mandlige forurettede kom hjem til sin adresse, hvor der var et indbrud i gang.

Han blev angrebet med et koben, da gerningsmændene ville tage flugten fra stedet, hvilket gjorde at forurettede sparkede på den ene gerningsmand. De forsvandt fra stedet i en grå Hyundai mod Mosede Havn.

Gerningsmændene beskrives som: A, Mand, østeuropæisk af udseende, 40 år, 175-185 cm høj, kraftig af bygning, kronraget, iført mørkt tøj og medbragte en sort rygsæk og et koben. B, mand, 30 år, østeuropæisk af udseende, kronraget, iført mørkt tøj.

Det lykkedes ikke politiet i første omgang at finde frem til gerningsmændene. Politiet søgte bl.a. med hunde i nærheden af villaen for at sikre spor. Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der har hørt eller set noget i relation til sagen. Ring på 114.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi

Deltag i debatten

Del.