”Hvorfor får vi stress – og hvad kan vi gøre ved det?” er titlen på et arrangement i Greve Borgerhus den 23. august kl. 18.30 – 21.00

Værterne er denne aften Pernille Nyvang Jørgensen og Lars Lautrup-Larsen og de vil hver holde et kort oplæg om de store udfordringer vi har med alvorlig stress i Danmark i dag.
Herefter er ordet frit blandt tilhørerne til at diskutere de emner værterne har omtalt eller andre problematikker omkring alvorlig stress.

Et referat af de emner og problemstillinger, der tages op i løbet af aftenen, vil efterfølgende blive sendt til regeringens nye Stresspanel.

Pernille Nyvang Jørgensen er kendt debattør indenfor stressområdet, foredragsholder og professionel projektleder fra projektlederen.com. Hun har på det seneste skrevet en række skarpe artikler, kronikker og debatindlæg bl.a. i Politikken omkring stressproblematikkerne.

Pernille Nyvang Jørgensen

Lars Lautrup-Larsen er blogger, forfatter og foredragsholder indenfor stressområdet samt formand for Stress- og Depressionsforeningen i Greve. Lars blogger om stress på TagStressAlvorligt.dk og er ligeledes kendt for sine skarpe meninger om problematikkerne indenfor stress.

Lars Lautrup-Larsen

Adgang til arrangementet er gratis.

Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til: info@greve-sdf.dk og angive hvor mange I deltager.

Arrangementet afholdes af Stress- og Depressionsforeningen – Greve og TagStressAlvorligt.dk

Kilde: Lars Laustrup-Larsen

Deltag i debatten
Del.