Lørdag den 3.marts kl. 18.40 fik politiet en henvendelse om, at en ældre mand iført slåbrok og med iltapparat var set på gaden i Tune/Greve

Anmelderen nærede bekymring for, om manden måske var gået fra sin bopæl og ikke kunne finde retur.

Politiet ledte med flere patruljer efter manden, ligesom hjemmeplejen blev kontaktet for oplysninger om eventuelle klienter med et ilt-apparatur.

I løbet af aftenen indstillede politiet eftersøgningen, da manden ikke var blevet fundet, og politiet heller ikke havde modtaget nogen anmeldelser om savnede personer.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi

Deltag i debatten

Del.