Søndag eftermiddag den 10. april holdt Greve Museum udstillingsåbning på den nye særudstilling Fra høker til hypermarked. Det var en festlig åbningsdag, hvor mange gæster havde lagt vejen forbi for at se den nyåbnede udstilling.

 Udvekslingen af varer har været en del af vores samfund ligeså længe, som det har eksisteret. I dag er det at handle er blevet en integreret del af vores dagligdag.

Mulighederne for indkøb har aldrig været mere varierede og kampen om kundernes loyalitet er blevet mere intens. Sådan har det dog ikke altid været. Tidligere var indkøbsmulighederne begrænsede til nærområdets små butikker. Kunderne var lokale og havde stor loyalitet over for deres lokale købmand.

I udstillingen Fra høker til hypermarked fortælles om, hvordan dagligvarehandlen har udviklet sig gennem tiden; fra den lille købmandsbutik på landet til det store buldrende hypermarked. I udstillingen kan publikum komme tæt på Greve Brugsforenings kaffekværn, man kan se brugsforeningernes dividende- og kontrabøger, og de mindste kan bygge en brugs.

Rundvisning og virksomhedsforedrag 17. april kl. 14 Udstillingen vil kunne besøges i museets åbningstid resten af 2016. I løbet af året vil flere af museets arrangementer derfor på forskellig vis dreje sig om udstillingens temaer og historier. Første gang vil allerede være på søndag den 17 april kl. 14 når historiker Kristian Hasselbalch viser rundt i udstillingen. Herefter (kl. 15) indbyder museet til at spændende virksomhedsforedrag med Anette Bordum, som er centerchef for shoppingscentret Waves.

Pris 50 kr. billetter købes umiddelbart før arrangementet i museets café.

Deltag i debatten
Del.