Hvis ulykken er sket er det utroligt vigtigt, at alarmcentralen kan finde dine præcise koordinater

En lille app til din smartphone kan være din redning, når ulykken er sket.

112-appen bruger nemlig smart-phonens mulighed for at sende præcise koordinater for, hvor telefonen befinder sig til alarmcentralen.

På den måde kan ambulancen, brandbilen eller politibilen køre efter en helt præcis gps-position, når de rykker ud.

Manden bag den gratis app – Tim Ole Simonsen

Det er Hovedstadens Beredskab, hvor Tim Ole Simonsen er operativ chef, der har udviklet den gratis app til telefonen.

– Vores erfaring er, at 112-appen er utroligt præcis. Normalt får vi en positionering af, hvor telefonen befinder sig på ned til en til to meter, siger han.

– Står man ude i et naturområde lidt længere væk fra bebyggelse, så er 112-appen helt uundværlig, så vi kan stedfæste ulykken helt præcist.

– Man skal huske på, at når man ringer 112, så ved den, der sidder i den anden ende ikke, hvor man er. Der skal etableres et samarbejde mellem alarmoperatøren og den, der ringer ind. Hvis man selv er i tvivl om, hvor man er, så kan det godt tage noget tid at stedfæste ulykken.

Alarmoperatøren får en lille smule hjælp af telefonteknikken, når man ringer ind. Men det er kun en cirka-position ud fra hvilke telefonmaster, der videresender alarmopkaldet.

– Er det i tæt bebyggelse, så er det ofte et felt på 300 gange 300 meter, et ret stort område. Udenfor byerne kan feltet være flere kilometer i radius. Det er jo ikke noget, vi kan sende hjælp efter. Men vi får et fingerpeg om hvilken by eller landsdel, man befinder sig i, siger Ole Tim Simonsen.

Du kan hente app´en HER

Se kort film om 112 app´en HER

Kilde: www.112 app´en

Deltag i debatten
Del.