Grevinderne har valgt at stoppe deres aktiviteter i Karlslunde og flytter deres aktiviteter til Gadstrup IF. I den forbindelse vil Grevinderne gerne sige en stor tak til Karlslunde IF Gymnastik for 30 fantastiske år med 1000 vis af enestående oplevelser. Ligeledes vil Grevinderne gerne anerkende, at Karlslunde IF Gymnastik gav tid, lokaler og ydede en kæmpe indsats for alle Grevindernes ledere og elitegymnaster.

Grevinderne flytter til Gadstrup IF Gymnastik

Det internationale show team ”Grevinderne”, der i mange år har haft til huse i Karlslunde, har valgt at flytte elitekonceptet til Gadstrup IF Gymnastik.

Grevinderne og lederne omkring holdet har i mange år haft et stort ønske om at kunne videreudvikle holdet på flere områder. Dette har desværre ikke været muligt i Karlslunde, på den måde som Grevindernes lederteam gerne ville.

Selve skiftet er fremkaldt med en meget kort frist, der har betydet, at Grevinderne har været tvunget til en hurtig beslutning om at finde en anden lokalitet. Grevinderne vil fremadrettet have base i Gadstrup IF Gymnastik.

34 år gennem en fantastisk verden

Grevinderne blev for 34 år siden grundlagt og navngivet i Greve Gymnastik, og 4 år efter tog Karlslunde IF imod Grevinde konceptet, og det har Grevinderne og deres grundlægger Allan Andersen aldrig glemt. Derfor har holdet, både ledere og gymnaster, loyalt i mere end 30 år skabt mange store resultater for foreningen og kommunen. I 175 team-gym konkurrencer har holdet for Karlslunde fået 87 medaljesæt, vundet British ministrada i England, Golden Medal i USA, kom i finalen i Gym4Life ”Verdensmesterskaberne” i Sydafrika og været med til at introducere TeamGym i Australien. Udover dette har holdet optrådt med mere end 800 shows i såvel Danmark som på 4 kontinenter i hele verden.

Holdet har deltaget i 6 Internationale Gymnastrada-er i træk og alle gange repræsenteret Danmark ved det store show Skandinavian evening og en gang været i FIG verdensshows Gala i Gøteborg, Sverige. Holdet har deltaget i 3 Gym4Life konkurrencer senest i juli måned, hvor holdet som det bedste Grevindehold nogensinde havde en fantastisk oplevelse i Oslo.

Holdet har optrådt i TV i 14 lande, og som et af de første gymnastikhold har de deltaget i DR TALENTs liveshow.

Alle de oplevelser har de mere end 400 gymnaster, der gennem tiden har været på Grevinderne, været en stor del af. Børnene har fået venner for livet gennem holdet. Det er det, der varmer mest – at et lokalt hold kan give lokale børn den gave med sig videre i livet.

Tak for alt 

Som tak for lån af tid, lokaler og forening har Grevinderne gennem årerne forsøgt at give tilbage til Karlslunde IF, der har huset Grevinderne de sidste 30 år. Det har været en kæmpe rejse gennem en verden af oplevelser for alle aktører omkring holdet. Men alt skal udvikles for at leve videre, og alt skal løbende forandres for at blive bedre, og derfor er det nu det bedste for alle parter, at Grevinderne søger videre i vores show-verden, der går mod større, fantastiske shows I Danmark samt over hele verden.

Der har været flere gode muligheder for Grevinderne

Både ledere, gymnaster og de mange forældre har gennem flere møder drøftet mange Muligheder der har været for de dygtige gymnaster. Holdet har også forhørt sig i Greve kommune om mulige lokaler. På kort sigt har kommunen givet rigtig fine muligheder, men har ikke på den lange bane kunnet give nogen mulighed for, at Grevinderne kunne komme i et springcenter. Hvilke er nødvendigt for udvikling for dygtige gymnaster der er på absolut højeste niveau i Danmark.

Holdet har i søgen på nye muligheder mødt en stor af række personer og flere foreninger, der alle har været søde, positive og imødekommende om at tage konceptet ind. Grevinderne takker alle, der har vist interesse for at hjælpe holdet og de mange ledere videre i deres udvikling.Det har været vigtigt, at vi kunne se en langtidsløsning, hvor holdet kunne udvikle som det internationale showhold det er og blive et stærkt alternativ til Teamgym konkurrencerne for gymnaster, der ønsker at dyrke gymnastik på højt niveau. Gadstrup kan sikre denne mulighed og dermed kan holdet fremover tilbyde unge mennesker at komme med ud at rejse med på et show-koncept med Grevinderne i Danmark samt over hele verden.

 Grevinderne har tilvalgt netop Gadstrup IF Gymnastik

Valget fra Grevindernes samlede ledergruppe, gymnaster og en samlet forældregruppe faldt på Gadstrup, der på både kort, men ikke mindst på lang sigt, kan sikre muligheden for at videreudvikle stærke internationale show-koncept, som Grevinderne er i dag.

Det gælder dels, hvordan foreningens bestyrelse og dens stærke instruktører ønsker at udvikle foreningen, dels mulighederne for træning af både bredde og elite inden for spring og rytmegymnaster. Der skal bygges en stærk, motiverende og glad hverdag for samtlige gymnaster.Foreningen råder snart over moderne lokaliteter i det nye springcenter, der åbner på Gadstrups hjemmebane i Ramsøhallen pr. 1. januar 2018.

Grevinderne kan efter 1. januar træne i Springcenteret hver lørdag fra 10:00 – 17:00 og de første 6 måneder have andre træningssteder de 2 andre gange om ugen. Fra og medsæson 2018/2019 flytter holdet alle Grevindernes træninger ind i det nye springcenter.

Nyt storhold på vej – Vil du være med, så følg med

Så allerede i næste sæson vil vi have et helt nyt storhold på banen med Grevinderne.Vi vil allerede til januar have de første prøvetræninger for nye gymnaster, der gerne vil med på holdet, og de begynder helt ned fra 7 år og op efter.

Følg med i datoer og se mere på vores hjemmeside www.Grevinderne.dk eller på vores

facebook gruppe Grevinderne international show team

Grevinderne, gymnaster og ledere er allerede i dag en del af Gadstrup IF Gymnastik, og vi glæder os til et rigtig godt samarbejde med Grevinderne, Gymnaster og ledere og Gadstrup IF Gymnastik. Grevinderne vil med samme respekt og taknemmelighed forsøge at give tilbage til vores nye forening, hvad vi i over 30 år har givet gymnasterne i Karlslunde og Greve kommuner.

Velkommen til alle vores shows i foråret med Grevinderne Internationale show team, Gadstrup

Vi glæder os til at se jer igen på gymnastik gulvet.

Kilde: Grevindernes Lederteam

 

 

Deltag i debatten
Del.