Igen i år er Greve Gangsport vært for et arrangement, hvor hele familien kan være med.

Greve Strand Vandring finder sted søndag den 16. juni 2019 med startsted fra Aktivhuset Olsbækken, Olsbæk Strandvej 43, 2670 Greve.

Der er mulighed for at gå 6, 10, 16 eller 20 km. Starttidspunkt ved 6 km og 10 km er kl. 9-12. Starttidspunkt ved 16 km og 20 km er kl. 9-10.

Alle skal være i mål senest kl. 15.00. Deltagergebyr 20 kr., børn under 12 år gratis ifølge med en betalende voksen.

Kom og få frisk luft og motion på en hyggelig måde. Nyd de skønne områder i Hundige og Greve.

Fra kl. 8.30 er der mulighed for at købe lidt morgenmad, ligesom det er muligt at slutte turen af med et par lækre stykker smørrebrød – alt til rimelige priser.

Se mere under aktivitetskalenderen på www.grevegangsport.dk .

Kilde: Greve Gangsport

Deltag i debatten
Del.